Årsmøde 2007

1. Ro/ro-havnen

Vi starter med det, der har taget mest tid og i særlig grad har bragt følelserne i kog. Ikke blot hos os!

Hvidbogen blev en kraftig manifestation af modstanden mod byrådsflertallets projekt. Vi var blevet bedt om assistance af hvidbogsgruppen, som alle er medlemmer af DN. Vores bistand bestod især af en vurdering af VVM-undersøgelsens generelle lødighed og dens støjberegninger samt information om forudsætningerne for disse. Ingen af delene var imponerende – tværtimod.

Dertil kom rådgivning om, hvordan man mest effektivt kunne informere borgerne og offentligheden i det hele taget om hvidbogen.

Endelig deltog vi ihærdigt i debatten med læserbreve mv. De vigtigste emner var støjen, støjbygningen, den forurenede jordbunke og alternative placeringer af ro/ro-havnen (herunder køb af Banedanmark-areal nord for Holstensvej).

Venstre opfordrede i eftersommeren borgmesteren til at mødes med parterne med håb om, at man kunne nå frem til en løsning, som disse kunne acceptere. Dette første til to møder med borgmesteren og kommunens tekniske direktør. Lignende møder blev holdt med sejlerne og Sanddal Grundejerforening.

Vi gjorde det klart, at vi vil fortsætte modstanden mod projektet, så længe det indebærer en havn lige op ad Sanddal, en 16-18 meter høj og 290 meter lang støjbygning og en lystbådehavn foran Sanddal.

Vi afventer nu kommunens udspil.

2. Affaldsindsamlingen

Det skrækkelige vejr året før gav anledning til frygt for svigtende tilslutning. Så DN havde flyttet indsamlingen fra marts til midt i april. Og vi her i Fredericia satsede og lovede dejligt forårsvejr på dagen. Og det fik vi! Ca. 250 mennesker var i sving mod halvt så mange året før.

Vi havde ændret proceduren, sådan at man i år ikke skulle slæbe poserne retur til de 14 udleveringssteder, men blot kunne stille dem ved de store veje, hvor kommunen senere hentede poserne.

Vi må konstatere, at sortering og dermed genbrug ikke er praktisk gennemførlig. Så næste år vil vi opgive sortering og nøjes med at glæde os over alt det skidt og møg, som vi får fjernet fra naturen.

Som året før havde vi et godt samarbejde med kommunen.

3. Beskyttelse af sjældne arter – Treldeskovene

Treldeskovene og Hyby Fælled er en sand guldgrube af sjældne arter af insekter, planter og svampe. Der er f.eks. ca. 80 arter af sjældne og truede svampe, men skovene er ikke beskyttet på anden måde end ved Skovloven. Og den yder ingen beskyttelse af de sjældne arter.

For Hyby Fælleds vedkommende er der en plejeplan, som forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet, så vi antager, at alt her er i den skønneste orden. Vi var temmelig usikre på, om det også var tilfældet i de private skove og kommunens skov på Trelde Næs.

Vi tog derfor sidste efterår initiativ til et projekt med det formål at sikre de sjældne arters levesteder.

DN kontaktede statsskovrideren for vores område og fik hans accept af at ville indgå i et projekt med kommunen og os med det formål at give de sjældne arter bedre livsvilkår. Projektet omfatter kun kommunens skov, men det er vores håb, at de private skovejere vil lade sig inspirere, for det er i de private skove, de fleste sjældenheder findes. De har i øvrigt mulighed for at få tilskud til f.eks. at lade store ege og bøge stå til henfald. Og det er meget vigtigt for såvel de sjældne svampe som insekterne.

Efter adskillige møder og flere besigtigelser af kommunens skov nåede vi til enighed i projektgruppen og afventer nu politikernes velsignelse. De vigtigste konklusioner:

Langs kysten udlægges der et bælte af urørt skov, hvis bredde varierer mellem 50 og 200 meter at regne fra klintens øverste kant. Nåletræer fjernes.

I den øvrige del af skoven gør man skovdriften yderligere skånsom og lader udpegede, store løvtræer stå til henfald. Nåletræer fjernes over en årrække, idet vi dog skåner markante grupper af bl.a. ædelgran.

 

Rapporten kan findes på hjemmesiden, se nedenstående link.

4. Den nye by, Himmerigshuse

Politikerne tog vores forslag om en ny by til sig og bevilgede 200.000 kr. til at lade landskabsarkitekter arbejde videre med vores forslag.

Ydermere indstillede formændene for Teknisk Udvalg, Peder Hvejsel, og Miljøudvalget, Lisbeth Christensen, DN Fredericia til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris for 2007. Men Albertslund vandt!

I oktober fik vi dog Dogme 2000 Miljøprisen for projektet (de er gode i Albertslund – de fik en pris igen!) .

Vores baggrund for at foreslår den nye by var først og fremmest at undgå, at der bliver boligområder tæt på naturområder og i bevaringsværdige landskaber. Byen tænkes opført i et område, der i dag er flade marker ved Stoustrup – her går der i alle tilfælde ingen natur tabt ved vores projekt. Tværtimod. Der laves bakker, den rørlagte Ullerup Bæk får lov at løbe frit, der udgraves søer og plantes småskove.

Ambitionen er, at her skal være så rart, at ingen har lyst til at bo andre steder!

Arkitektfirmaet Niras, som fik opgaven med at arbejde videre ud fra vores oplæg, har gjort et meget flot stykke arbejde. Vi mangler nu politikernes godkendelse og deres beslutning om næste skridt.

5. Beskyttelsen af storslåede landskaber

Himmerigshuse er et vigtigt middel til at undgå at der bliver udlagt boligområder i vores relativt få flotte landskaber.

Men desværre har politikerne tænkt sig at fortsætte med den udbygning af Østerby, som vi finder så forkert. Faktisk har vi svært ved at forstå, at politikerne vil ødelægge landskaber som kan være til glæde for nuværende og fremtidige slægter blot for at løse øjeblikkelige problemer med at få plads til nogle boliger. Det forekommer os at være en urimeligt kortsigtet og respektløs handlemåde.

Det forekommer os også urimeligt at reservere glæderne ved landskabet for nogle få borgere, der har råd til at købe de dyre grunde i første række.

De familier, som får bolig her, vil for de flestes vedkommende føle sig nødt til at have to biler – børn skal køres i skole, for skolevejen er langtfra sikker, og forældrene skal videre i deres biler til arbejdspladser helt andre steder. I Himmerigshuse vil man let kunne klare sig med én bil (om nogen) og nogle cykler!

Fredericia Kommune er en af Dogme-kommunerne, og samarbejdet har bl.a. til formål at reducere CO2-udslippet. Er der mon noget, der ikke hænger sammen!

Vi vil fortsat kæmpe imod det seneste lokalplanforslag (285) med de midler, vi nu engang har.

Vi er også stærkt imod alle ideer om at udstykke nord for Ryeshøj. Vi vil beskytte det åbne land i dette område og de flotte udsigter mod Treldeskovene.

I Skærbæk Øst ser det ud til, at løbet er kørt. Igen et flot landskab - her med udsigter til Børup Skov - bliver spoleret.

Der er i forhold til kommunens størrelse udlagt kolossale områder til erhverv og også meget store områder til boliger – op mod 1/3 af kommunens areal vil være fyldt op med bygninger, veje og jernbaner i løbet af få år.

I Danmark er vi 1,2 personer pr. ha, men i Fredericia 3,7 personer pr. ha. I Vejle er der lebensraum – kun 0,97 personer pr. ha. Vi trænges, slås om havudsigter og byggegrunde i eller nær natur – og det er uansvarligt over for kommende slægter, hvis politikerne giver efter. De må være vores garanter for, at vi fortsat kan har natur og flotte landskaber i kommunen. Men det ser ud, som om der er politikere, der først og fremmest tænker på byggegrunde til gode skatteydere, når de ser et flot område.

Nogle privatpersoner ser heldigvis anderledes på det: En dame har henvendt sig til os med ønske om at få sin ejendom fredet. Der er tale om et smukt, åbent landområde. Det er åbenbart kræs for såkaldte developere – men nu orker hun ikke at snakke med flere ivrige købere, som vil fylde hendes naturperle med boliger!

6. Stilleområder

Kommuner kan fra 1.1.2007 udlægge områder som stilleområder. Dvs. områder, hvor naturens lyde skal være dominerende. Det glæder os, at kommunen tilsyneladende vil gøre brug af mulighederne. I alle tilfælde har Lisbeth Christensen, formand for Miljøudvalget, i flere avisartikler udtalt sig til fordel for stilleområder.

Vi har foreslået store områder af Treldehalvøen som stilleområde, områder langs Rands Fjord og i Elbodalen og sidedale. Områder langs Lillebælt og Kolding Fjord bør også komme i betragtning.

Efter vores mening er der ikke plads i vores lille kommune til støjende fritidssysler som motocrossbaner og flugtskydningsbaner (og sådan én slap vi heldigvis for i Vejlby). Der er alt for meget støj i forvejen.

7. Naturgenopretning

Vi er meget glade for kommunens nye vådområder ved Egeskov og Bøgeskov, og vi ser frem til et flot projekt mellem Vejle Landevej og Pjedsted. Vi har sammen med kommunen og lystfiskere gennemført en forbedring af omløbsstryget ved Gammelby Mølle.

Ifølge Miljømålsloven skal vandløb, søer, kystvande og grundvand være af god økologisk standard i 2015.

Staten skal derfor lave vandplaner, som derefter skal føres ud i livet af kommunerne. Vi har lavet et oplæg, som skal sendes til Miljøcenter Odense. Se link til afsnittet om vandplanerne på vores hjemmeside nedenfor.

 

8. Kemiragrunden og byens udvikling

Også på dette område har vi været aktive i debatten. Først mod det efter vores opfattelse helt kiksede forslag om et højhus lige op ad kastellet. Senere holdt vi på kommunens opfordring møde med Gehl Architects – det firma, som kommunen havde valgt til at udarbejde en ny strategi for byen inden for voldene. Vi fremlagde vores ideer og kan se, at flere af dem deles af arkitektfirmaet. Der er fremlagt en meget spændende rapport, som vi synes er blevet alt for lidt omtalt.

Alle luftkastellerne faldt brat til jorden, da Fredericia Skibsværft holdt møde om Kemiragrunden i forsommeren og det blev klart, at støj fra såvel oliehavnen som skibsværftet vanskeliggør – næsten umuliggør – en udvikling af en ny by på grunden. Dertil kommer så eksplosionsfaren.

Nedbrydningstempoet ser også ud til at være gået ned. Vi må sikkert døje med de uhyggelige ruiner i adskillige år.

9. Samarbejdet med Fredericia kommune efter strukturreformen

Vi har en god dialog med kommunen og også på nogle områder et særdeles godt samarbejde. På andre områder er vi lodret uenige med politikerne, og det lægger vi ikke skjul på.

Vi mener godt, at vi kan håndtere en situation, hvor vi snart er partnere og snart modstandere. Det ser også ud til, at kommunen kan. I alle tilfælde følte vi ingen dårlig stemning på møderne med borgmesteren til trods for, at vi har anfægtet ro/ro-projektet, som vi må antage er en hjertesag for ham.

Kommunerne har nu fået ansvaret for en række opgaver, som før lå i amterne. Det var amterne, der i sidste ende bestemte, hvor der skal være by, landbrug, skov osv. Det er et nyt ansvar, som politikerne skal bære, og udlæggene af jord til boliger i Østerby kan godt gøre os skeptiske.

Kommunen fik nogle særdeles kompetente medarbejdere fra Vejle Amt på natur og miljøområdet. Men vi er bekymrede for, at en så lille kommune som vores ikke i det lange løb kan / vil afsætte de nødvendige midler til at holde på gode medarbejdere på området. Her tænker vi ikke så meget på lønninger – mere på projekter, de kan se udfordringer i.

Vi vil opfordre kommunen til at arbejde hen mod en sammenlægning med den nye Middelfart Kommune, som vi antager har / eller må få lignende problemer.

I samarbejdet med kommunen vil vi hellere komme med forslag og gode ideer á la Himmerigshuse, end vi vil klage og protestere. Vi har derfor lavet et oplæg til politikerne og administrationen:

Det nye Fredericiakort:

Kommuneplanen, forslag til konkrete emner og tiltag

 

Vi ved ikke i hvor stor udstrækning, man har ladet sig inspirere, men vi ser meget positivt på det oplæg, vi har modtaget fra kommunen:

 

Natur- og Miljøpolitik 2008-2012

Det er også glædeligt, at kommunen har inviteret en række organisationer, deriblandt DN, til at deltage i det nye Dialogforum.

Blandt de opgaver, som vi gerne ser kommunen tage alvorligt fat på i 2008 er disse:

• Himmerigshuse
• Beskyttelse af de åbne landskaber (drop lokalplan 285)
• Stilleområder
• Afgræsning / pleje af enge og overdrev
• Naturgenopretning i Elbodalen og sidedale og af Erritsø Bæk og –mose
• Økologiske forbindelseslinjer
• Skovrejsning nord for Gl. Ribevej
• Igangsætning af beslutningerne om kommunens skov på Trelde Næs
• CO2 reduktion
• Bekæmpelse af støj i bolig- og naturområder.
• Og i det omfang, kommunen vil gøre brug af os, vil vi være meget imødekommende! Faktisk har vi givet forslag om nye fællesprojekter.

10 . DN´s udvikling i Fredericia Kommune

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har svært ved at rekruttere folk, som kan og vil! Opgaverne er mange – for mange til, at vi kan klare dem alle tilstrækkeligt godt.

Med strukturreformen måtte vi sige farvel til Børkop Kommune. Til gengæld har vores hovedkontor åbnet for en ny mulighed, nemlig etablering af lokalkomiteer af DN, som kun tager sig af forhold i mindre områder af kommunen, som interesserer dem særligt.

Vi har snakket med formændene for flere beboerforeninger, men det ser ud til at være svært at finde folk til opgaverne (mindst 3 personer, der skal være medlemmer af DN). Vi vil gerne i kontakt med interesserede i alle landsbyerne.

Det er nedslående, når en af formændene konstaterer, at der ikke engang i en beboerforenings område hersker solidaritet: Folk i den ene landsby er fuldkommen ligeglade med, hvad der sker i den anden! Man kommer til at stå meget svagt over for kommunen, hvis man først vågner op, når kommunen begynder at grave i ens egen forhave.

Det understreger endnu engang, at DN er den eneste part, man ikke kan beskylde for kun at reagere, når det går ud over medlemmernes personlige interesser. Det burde alle borgere i kommunen forstå!

I øvrigt har vi haft en god medlemstilgang i 2007 og har nu 1.008 medlemmer i kommunen. Er der mon foreninger, der har flere! Der er 140.000 medlemmer i hele Danmark.

11. Pressen

Et godt samarbejde med pressen er en forudsætning for, at vi kan få vores budskaber ud. Og det glæder os at kunne sige, at specielt Fredericia Dagblad har været særdeles lydhørt.

Dagbladet har lagt spalter til mange læserbreve og artikler – først og fremmest de 4 artikler: Fremtidens Natur i Fredericia Kommune.

Vi har dermed fået vores budskaber ud til de mange tusinde læsere – hvordan skulle vi ellers have fået det!

Også lokalradioerne (men ikke Mælkebøtten!) har ved forskellige lejligheder fortalt om vores projekter.

Endelig har vi haft nogle meget fine artikler i Landbrug Syd., som demonstrerer et godt samarbejde mellem os og en landmand – som oven i købet har meldt sig ind i DN. Vi og landbruget kan ikke altid være enige, men på nogle områder går det meget fint. Det er godt, at landmændene i vores område bliver gjort opmærksom på det.

DN´s eget blad – Natur og Miljø – omtalte Himmerigshuse i en meget underholdende artikel over to sider!

12. ”Hvordan får vi Fredericia på landkortet?”

Et emne som tilsyneladende optager politikerne meget.

En ny by på Kemiragrunden ser ud til at ligge noget, måske langt ude i fremtiden.  Men Himmerigshuse vil pege fremad med en vægt, som vil gøre opsigt: Huse midt i flot natur uden at naturlig natur bliver ødelagt – bæredygtigt og spændende byggeri.

Som medlem af Dogme 2000 må man forvente en indsats på området reduktion af CO2, som viser, at kommunen er foregangskommune på området.

Her er et forslag, som man skal vænne sig lidt til, men som vil have en firedobbelt effekt (mindst):

• CO2 reduktion
• Støj- og luftforureningsreduktion
• Effektivisering af trafikafviklingen
• Et opsigtsvækkende projekt, som vil spørges viden om, og som vil trække folk til. Kunder og turister.

En mono-railbane – eller snarere to. Togene kører på en bane, som er hævet nogle meter over jorden, og som bæres af søjler. En sådan bane kræver næsten ingen plads. Togene drives ved el, og de er stort set lydløse. Vi må antage, at kraftværkerne i løbet af nogle år sender CO2 ned i undergrunden.

En bane kunne gå fra Snoghøj/Erritsø og forløbe i midterrabatten på Snoghøj Landevej, Strandvejen et lille stykke hen ad Indre Ringvej og med endestation på J.B. Nielsens Plads (det ville give noget liv til denne fine, men døde plads!). En anden kunne gå i kanten af Vejlevej fra Himmerigshuse og til banegården.

Vi taler ikke om tog til titusinder af passagerer om dagen, som kører i hundredvis af kilometer i timen (som i Tokyo og andre storbyer), men om mere beskedne tog, som er beregnet til mindre byer og befolkningsområder. F.eks. det fra Intamin.

En opfordring til politikerne og borgerne: Spekuler på det og gå til opgaven med åbent sind – kig under monorail på Internettet – der er masser af inspiration at hente! Her f.eks.

http://en.wikipedia.org/wiki/Monorail - om monorails generelt

http://www.monorails.org/tMspages/HowMuch.html - hva´ koster monorails?

http://www.monorails.org/ - monorailforeningen (president Kim Pedersen!) med masser af info.

http://www.intamintransportation.com/itl/index.php?option=com_content&task=view&id=32&Itemid=43 - ret billig konstruktion, Intamin

Vi er nu ikke i tvivl om, at forretningsindehaverne inden for voldene vil blive monorail-fans. De vil kunne se chancen for at snuppe kunder fra Kolding Storcenter! De nye, flotte gader og vandkunster har i forvejen bragt de handlende i en god position.

Måske er der nogle, der kunne tænke sig at lave en monorail-studiekreds eller en monorail-forening, der kan arbejde videre med sagen.

Nu er handsken kastet, så får vi se, om den bliver taget op!

 

Ole Klottrup
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia