Årsmøde 2006

1. Forudsætningerne for vores indsats
(ved Ole Klottrup)

Jeg vil gerne starte med at repetere noget, jeg også sagde sidste år om forudsætningerne for vores arbejde. Flere journalister har over for mig nævnt, at vores måde at agere på har overrasket dem, idet de især har betragtet DN som en ”organisation, der protesterer mod overgreb på naturen og som har en afventende holdning”.

Dertil vil jeg sige, at det er en af DN´s hovedopgaver at være naturens vagthund, dvs. at protestere mod overgreb mod naturen. Og det vil vi i Fredericia/Børkop lokalkomité bestemt også gøre.

Men det er vores erkendelse, at vi af al magt skal forsøge at påvirke begivenhederne – komme med gode ideer, tage initiativer. Og har man heldet med sig, indebærer det, at man kan slippe for at protestere.

 

Hvilke typer opgaver? Højest prioritet har det at beskytte truet natur – derefter at arbejde for bedre og mere natur i kommunen – mindre støj og mindre forurening. Som sagt ved flere lejligheder: Når først huset og vejen er der, er det for sent. Men man kan jo altid gensno en udrettet å!

På hvilken måde?  Vi vil protestere, hvis politikerne eller andre gør noget uheldigt. Men det vil vi ikke sidde og vente på. Vi vil komme med forslag, give politikerne og embedsmændene gode ideer og også via et godt forhold til pressen forsøge at fremme natur- og miljøinteresser.

Hvilke typer argumenter?  Det er utvivlsomt ofte ”synd for fuglene og fiskene og frøerne”, men det tæller måske ikke tungt hos beslutningstagerne. Vi vil i den enkelte situation tale det sprog, som bedst fremmer vores sag. F.eks. vil vi bruge økonomiske argumenter, hvis det er sagen.

Alle, der har fulgt vores arbejde, vil erkende, at disse retningslinjer i hele 2006 er blevet fulgt. Slå op og kig på vores hjemmeside www.dn.dk/fredericia - her kan I følge en stor del af vores indsats.

 

2. Beretning for Fredericia (ved Ole Klottrup)

2.1. Afgræsning af enge og overdrev

Afgræsningen af enge og overdrev – primært i Elbodalen og dens sidedale er et emne, der har optaget os meget i 2006. Men vi må erkende, at der ikke er kommet én eneste ko mere på græs i dalen af den grund! Dvs. at tagrør, brændenælder og pilekrat breder sig på blomsternes og de spændende fugle og insekters bekostning. Som alle ved, er det stort set slut med storken her i landet, og viben og andre engfugle får færre og færre levesteder.

Vi har mange odds mod os. Udviklingen i landbruget betyder, at der kommer færre og færre køer på græs – det har noget at gøre med EU-tilskudsregler og landmændenes ønsker om effektivitet. Desuden har fødevareministeren ændret reglerne for støtte til landmænd, der har køer på enge og overdrev således, at det kun er Natura 2000-områder, der kan få nye aftaler om støtte. Og Natura 2000-områder har vi ingen af! Hvilket vi for øvrigt mener er en fejl.

Kort sagt er Natura 2000 et fællesnavn for flere typer EU-udpegninger af natur, der tager sigte på at beskytte værdifulde arter og også at naturgenoprette værdifulde naturområder.

Vi har brugt tiden på at tale med landbrugsorganisationerne og på at sætte os ind i de vilkår, der skal være til stede. Der er en gruppe i LK, der har arbejdet specielt med dette emne.

Senere på aftenen vil Bo Levesen, der er ansat i Vejle Amt, og som også er medlem af lokalkomiteen, fortælle mere om, hvorfor det er os så magtpåliggende med afgræsning.

2.2. Ro/ro-havnen

Som alle sikkert ved, arbejdes der på den såkaldte VVM-redegørelse. Det er Vejle Amt, der styrer processen, og amtet støttes af medarbejdere fra kommunen, ADP og diverse rådgivende ingeniører etc. Med undtagelse af amtet er det alle sammen instanser, der har en interesse i, at ro/ro-havnen bliver til noget. Det synes vi ikke om, men sådan er vilkårene for den slags undersøgelser. Og i øvrigt har vi tillid til ingeniørfirmaernes faglige stolthed og integritet.

Indtil videre er der kommet alarmerende oplysninger frem. Først og fremmest, at ro/ro-færgerne udsender en voldsom støj: 106 dB i 24 meters højde. Hvis man opholder sig tæt på en sådan støj, er det absolut sundhedsfarligt, men støjen aftager selvfølgelig med afstanden til beboerne i Sanddal og Erritsø. På den anden side er der ikke meget, der bremser, når støjkilden er placeret så højt. Ikke engang det kæmpehus eller den kæmpemur, man tænker sig i sydenden af havnen. Og vi har ikke fantasi til at forestille os, at støjskærmen vil pynte på vores kystlinje.

Mertrafikken til og fra havnen er til at leve med både hvad angår støj og luftforurening – hvis ellers tallene for lastbiler til og fra havnen holder stik. Og i så fald må man undre sig over, hvad der får kommunen og ADP til at investere i hundredvis af mio. kr. på en aktivitet, der resulterer i så lidt. Hvis det ikke er ønsket om at tjene penge, der driver værket, hvad er det så?

Vi har i årets løb fæstnet os noget ved det brev, direktøren for ADP i 2003 skrev til kommunen, og hvori han argumenterede for en vej gennem Hannerup Skov med det formål at undgå at belaste Strandvejen. Hvad koster mon en sådan vej? Mange, mange mio. mere! Det bliver projektet ikke mere lukrativt af.

Politikerne siger, at en sådan vej ikke er aktuel. Vi replicerer: Så bevis det – lad skovene frede uden at kræve erstatning. I øvrigt kan politikere skifte mening – det er set før – og i øvrigt kan dette byråd ikke forpligte fremtidige byråd. Så vi vil gentage: Lad os få skovene fredet.

Kort efter kommunalvalget skete der det, at foreningen Borgernes Indflydelse, der havde kæmpet hårdt mod ro/ro-havnen, måtte erkende, at det ikke var lykkedes at få valgt et byråd, som forkastede ro/ro-projektet. Og derfor opløste foreningen sig selv. Men Sanddal Grundejerforening og DN arbejder stadig på at forhindre projektet.

Ikke sådan at forstå, at vi i DN er imod, at havnen skal udvikle sig. Men vi peger en anden mulighed: Lad ADP købe noget af Banedanmarks område nord for Holstensvej til opmarchområde for trailere – vi har jo allerede en ro/ro-havn nær dette område. Det er ikke kajplads, der er mangel på. Det er plads til trailerne. Og på dette område er der langt til boliger, og derfor er støjproblemerne noget mindre.

Men politikerne bag beslutningen om ro/ro-havnen lader som om, denne nye mulighed ikke er til stede. Den kostbare VVM-undersøgelse forsætter i det fastlagte spor, som om intet var hændt. Og ingen siger noget om, hvorfor man blot fortsætter.

Undersøgelsen ventes færdig i november/december, dvs. lige før amtet lukker og slukker. Man når ikke den politiske behandling af projektet – den skal ske i Fredericia byråd! Lad os håbe, at nogle af politikerne vil indse det natur- og miljø-ødelæggende i projektet. Og hvis ikke kan det da være, at den ualmindeligt ringe forrentning af den investerede kapital kan gøre indtryk.

Ud over at genere beboerne i området, sender man også bådejerne en slem bet: Hver enkelt bådejer skal optage lån i 100.000 kronersklassen (for en ikke voldsomt stor båd) for at betale deres andel. Det er der mange, der ikke har råd til.

 

2.3. Et højhus nær kastellet

Skal tilfældighederne råde? En investor har købt en Kemira-grund øst for Kongensgade og ganske nær det fredede Kastellet, hvor han vil bygge et højhus på ca. 60 meters højde. Og det har mange af byrådspolitikerne reageret nærmest begejstret på. Det er positivt, at investorer interesserer sig for vores by og mener, at det vil være lukrativt at investere her.

Men så er det positive også sagt fra vores side. Den store Kemira-grund rummer helt unikke muligheder for at bygge en ny by efter en samlende idé. En by, som er i harmoni med den enestående vold, kysterne og skovene. Og det - mener mange andre end os - er afgørende.

Hvis byrådet stadig forholder sig positivt, må vi håbe, at Kulturarvsstyrelsen siger nej. Det har vi i alle tilfælde bedt direktøren om!

Som vi forstår det, har Kulturarvsstyrelsen bedt om en overordnet plan for, hvordan Byrådet forestiller sig, at volden skal indgå i Fredericia by´s udvikling, og kommunen har hyret et velanskrevet arkitektfirma til at lave et oplæg. Og vi kan ikke forestille os andet, end at byrådet derfor lægger højhuset på is og afventer en helhedsplan. En sådan plan må vi formode kommer til debat blandt borgerne – inden der træffes beslutninger om det ene eller det andet højhus.

 

2.4. Stilleområder og kampen mod støj

Støjbekendtgørelsen, som har været til høring i 2006, træder i kraft fra starten af 2007. I øvrigt havde vores hovedkontor ikke ressourcer til at udarbejde et høringssvar. Det har vi gjort her i Fredericia, idet vi er så heldige at have flere støjkyndige i lokalkomiteen, og vores kommentarer blev ”ophøjet” til at være hele DN´s høringssvar.

Bekendtgørelsen dekreterer, at der skal gennemføres støjanalyser langs alle større veje, jernbaner og lufthavne – først i de allerstørste byer og om nogle år også her. Man kan ikke med bekendtgørelsen i hånden kræve, at myndighederne dæmper støjen fra en given vej. Men med analyserne som udgangspunkt har man dog noget at gå til politikerne med.

Vi forventer os mere af reglerne om stilleområder. En kommune kan udpege stilleområder allerede fra starten af 2007, dvs. områder, hvor naturens lyde skal være dominerende. Bonden kan stadig køre på sin traktor og skovejeren bruge sin motorsav, men der kan ikke anlægges skydebaner, motocrossbaner, støjende virksomheder etc. i et stilleområde.

Vi ønsker sådanne områder udpeget i Fredericia Kommune. Områder der samtidig typisk har store vidder med udsyn. Først og fremmest Trelde Næs halvøen med kyster, skove og landbrugsområder. Men også dele af Elbodalen og sidedalene og Rands Fjord, og områderne syd for Kolding Landevej, idet vi trods alt må affinde os med, at Skærbæk ligger, hvor Skærbæk nu engang ligger!

Kampen mod støjen bliver et nøgleområde i de kommende år. Det er velkendt, at støj er sundhedsskadelig, og desværre er Fredericia Kommune velforsynet med støjkilder. Især de mange motorveje, større veje og jernbaner er en plage for mange mennesker. Jeg har læst en rapport om effekterne af støjskader – søvnløshed, stress, hjerte-kar sygdomme, risiko for psykiske lidelser – det er alvorligt!

Vejdirektoratet er ikke meget for støjafskærmninger, som vi ser mange af f.eks. i Tyskland – ”det skal være en oplevelse at køre på vejen!” er en embedsmand citeret for at have sagt! Endelig henholder man sig til knappe budgetter.

Vores politikere må vejen om ad deres kolleger på Christiansborg for at få afsat midler og for at få accept for at ”ødelægge” udsigten for de vejfarende – eller de må finde midlerne på kommunens budgetter.

For kort tid siden fik vi et mindre chok, da Railion opsagde sin kontrakt med Fredericia Bryggeri om at transportere øl og vand til Sjælland og København pr. bane. Alternativet er ca. 15.000 lastbiler på vores veje. Vi har kontaktet såvel transport- som miljøministeren som trafikordførerne i folketingets politiske partier. Og vi har modtaget et brev fra Flemming Hansen, som siger, at han ikke kan blande sig, men som alligevel givet et vist håb.

Og så kan vi nævne ro/ro-havnen endnu engang. Som nævnt vil især skibene støje infernalsk, og vi finder det urimeligt, at politikerne på denne måde bringer mange menneskers helbred i fare til fordel for en havneudvidelse, som oven i købet ser ud til at være en yderst ringe investering med ubetydelige beskæftigelsesmæssige fordele.

2.5. ”Den grønne by”

… er den foreløbige arbejdstitel på et projekt, vi har foreslået kommunen, og som såvel politikere som embedsmænd har modtaget positivt – nogle endog begejstret!

Vi vil alle sammen gerne bo nær skov og strand, men vi kan ikke alle være så privilegerede, og vi skal derfor bevare naturområder til glæde for os alle. Så ikke flere boligområder tæt på naturområder end dem, der allerede er besluttet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er meget imod Boligplanens udlæg af området øst for Skærbæk op mod Børup Skov og også mod muligheden for at bygge boliger i Sønderskov på planteskolens område og marker syd for denne. Bebyggelserne i Østerby anser vi som en stor fejl, og desværre er der udvidelser i sigte. Helt slemt vil det være, hvis man krydser Skullebjergvej og bygger på denne vejs sydside.

Vi vil forsat kæmpe for at holde bebyggelse væk fra naturområderne, men vi kom i foråret på den tanke, at man jo kunne skabe et ”natur-område” med plads til boliger. Derfor kiggede vi på kortet over kommunen og fandt frem til et område øst for Vejle Landevej (se kort).

Området er fladt landbrugsland – dog med en lille oase i form af Ullerup Bæks dalsænkning. Vores tanke er, at kommunen - i god tid før der bliver mangel på boligområder - får plantet småskove og udgravet småsøer på området, så det er klar til boliger om 5 eller 10 år, eller hvornår man nu får brug for det. Ud mod områdets større veje forestiller vi os langstrakte bakkedrag som støjværn – altså ikke de sædvanlige kedelige støjvolde. Men noget i retning af det, man kan se ude ved Arla.

Bakker og søer giver muligheder – måske vil beboerne holde får på bakkerne. Børnene vil kælke på dem og sætte drager op fra dem. Og i søerne vil der være haletudser og andet sjovt at studere. Skove og hegn vil huse fugle og rådyr.

Man kan glæde sig over, at der ikke er langt til skoler og børnehaver, Madsby Parken, indkøbsmuligheder og selve Fredericia med de flotte, nye gader. Men også at man er tæt på motorveje og banegård. Og så er der ikke langt til de nye erhvervsområder, dvs. at der er god mulighed for at minimere trafikken på tværs af kommunen – dvs. at vi samtidig minimerer støjen og luftforureningen.

Kommunen har inviteret os til at deltage i et projektarbejde, hvor vi nærmere skal beskrive ”Den grønne by”. Det er allerede startet, og det ser ud til at blive spændende

 

2.6. Treldeskovene

Treldeskovene er vores naturjuvel nr. 1, og de er også på landsplan enestående – selvom ikke mange uden for kommunen ved det! På en 5-6 km lang strækning er der ingen beboelse og ingen sommerhuse - kun nogle få skure samlet et enkelt sted. Det er i sig selv et særsyn!

Klinterne er karakteristiske med de mange skred, som det plastiske ler giver anledning til. De meget ustabile forhold med væld, skredterasser og åbne skred med træer på vej ned i Lillebælt giver skoven et særligt ”naturpræg” langt fra den sædvanlige, tæmmede danske skov.

Skovene rummer bl.a. 9 arter orkideer, og visse andre planter findes kun få steder her i landet. Svampefloraen er helt usædvanligt rig med mange storsvampe i samliv med løvtræernes rødder. Mange af svampene er sikre tegn på, at der har været skov meget længe (såkaldte gammelskovsindikatorer). Der er fundet 50 arter af rødlistede, dvs. udryddelsestruede, sårbare eller sjældne svampe i Treldeskovene. Det gør dem til en af de bedste svampelokaliteter i Jylland. Også insektlivet er bevaringsværdigt med sjældne sommerfugle, biller og svirrefluer mv.

De større gårde på Trelde Næs har traditionelt skovparceller, og skovene har hidtil været delt op på mange ejere. Det forlyder, at der i disse år sker nogle ændringer i ejerforholdene. Så måske er der forandringer undervejs – og måske til den dårlige side.

De private skove grænser mod syd op til det militære øvelsesområde, Hyby Fælled, der i sig selv er naturmæssigt meget værdifuld. Skovene – og landbrugslandet vest for skovene - fælleden og strandene udgør en enestående helhed.

Der er ingen større veje eller andre trafikanlæg, der berører skovene. Ingen højspændingslinier eller andre forstyrrende anlæg.

Skovene burde i det mindste have været Natura 2000-område.

Vi vil arbejde på at få Trelde Næs halvøen udlagt som stilleområde ifølge Støjbekendtgørelsen, og vi vil forsøge at undgå yderligere bebyggelse i bl.a. Østerby. Samtidig vil vi vurdere, om det på en eller anden måde er muligt at beskytte skovene. Skovloven rummer mulighed for at gøre skov til såkaldt §25 skov – dvs. at skovejeren får en vis kompensation for at drive skoven på en skånsom måde – evt. som urørt skov.

En del af området har karakter af urørt skov, og hvis det er det, ejerne vil, kan de jo lige så godt forsøge at lave en aftale med Skov og Naturstyrelsen om §25 skov – og få penge ud af det!

2.7. Store affaldsdag – 26.03.06

Fredericia Kommune og vi havde gjort et meget stort arbejde med at definere ruter i hele kommunen, propagandere for at få folk til at melde sig under fanerne som indsamlere, planlægge indsamling og vejning af det indsamlede affald osv. osv.

Da jeg vågnede på dagen, fik jeg et chok: Det blæste kraftigt, det øsregnede, og det var mere end råkoldt. ”Nej”, tænkte jeg, ”det bliver en fiasko – ingen gider samle affald i det vejr!”

Men der er stadig ordholdenhed og moral i Dannevang: Den helt overvejende majoritet mødte op og tog sin tørn. Ikke uden vanskeligheder – papirsposer fra DN opløstes i regnen, men vi havde heldigvis et reservelager af kommunens plastposer.

Der var ikke mindre end 130 personer i gang med at samle affald på dagen, og senere på måneden samlede de også i Skærbæk. Vi var en af de kommuner, som samlede mest. Og forbløffende nok var der mange, der sagde, at det havde været en god oplevelse!

Hvis vi havde kunnet mobilisere endnu flere indsamlere, ville vi også have fået samlet mere – der er ikke mangel på skidt og møg her i kommunen. Desværre.

Næste gang er søndag den 15. april, og vi lover dejligt forårsvejr! Allerede i aften kan I melde jer som indsamlere – bare giv mig navn og telefonnr., så kontrakter jeg jer senere.

 

2.7. Ture i naturen

Vi har i 2006 arrangeret tre ture. Den første til Treldeskovene var en orkidé-tur med en overvældende tilslutning – over 100 personer.

Den næste var sammen med Vejle Amt og Dansk Ornitologisk Forening til de nye vådområder, som amtet er ved at etablere i Egeskov og Bøgeskov. Det var en fin aften med ca. 40 deltagere.

Den sidste tur gik til Rands Fjord, hvor vi forinden havde sat fiskenet ud. Formålet var at se, hvad der er af liv i fjorden. Noget må der være, for skarverne i den nye koloni på Børkop-siden fisker ivrigt.

Fiskeriet gav en masse småskaller og andre arter. Men alligevel må vi sige, at forholdene ikke er gode. Der er ophobet store mængder næringsstoffer i slammet på bunden af Rands Fjord, og der tilføres stadig urenset eller dårligt renset spildevand fra spredte ejendomme i oplandet. Det håber vi, at kommunerne snart får styr på.

Der var 30-40 deltagere på denne tur. Heraf mange børn, som var meget optaget af fangsten.

Vi vil også næste år markere os med sådanne ture – og forhåbentlig på den måde få nye medlemmer.

 

2.8. Enkeltsager

Jeg vil i denne årsberetning holde mig til de mere principielle sager, men vi har også haft en række enkeltsager, idet vi har kommenteret diverse lokalplanforslag. Vi har også fremført klager over for Naturklagenævnet over dispensationer givet af Vejle Amt.

 

2.9. Hvordan forsøger vi at vinde gehør for vores synspunkter?

Affaldsindsamling og ture i naturen er nogle af de måder, vi forsøger at markere os på. Sidste weekend i oktober deltog vi i hobby-udstillingen i Erritsø Hallen og fik der kontakt med en del mennesker. Senere rykkede udstillingen til Fredericia Bibliotek og derefter til Taulov Bibliotek.

Vores hjemmeside – www.dn.dk/fredericia - fungerer fint. Og der kan man læse meget om vores aktiviteter.

Vi har også været hyppige gæster i de lokale radioer, men den skrevne presse og her først og fremmest Fredericia Dagblad, har været vores primære talerør.

Og vi kan bestemt ikke klage over mangel på spalteplads. Jeg har regnet ud, at hvis vi skulle betale for pladsen, havde vi måttet ryste op med 250.-300.000 kr. siden sidste årsmøde. Så tak først og fremmest til Fredericia Dagblad. Hvis det da ikke er dagbladet, der bør takke os for alt det spændende stof, vi har bidraget med!

Til sidst vil jeg nævne samarbejdet med Fredericia Kommune. Det er godt på mange områder, og det bliver endnu vigtigere næste år, idet kommunen overtager en del af amtets opgaver. Som sagt vil vi meget gerne samarbejde med kommunen – faktisk vil det være mere end svært at nå vores mål, hvis det ikke lykkes.

På den anden side, vil vi også gå imod beslutninger truffet i byrådet, hvis vi mener, de er forkerte. Det håber vi, at politikerne vil respektere.

Der er for kort tid siden sket en spændende nyskabelse, idet Connie Hedegaard har sat penge af til at etablere partnerskaber mellem en kommune, den lokale afdeling af DN og Friluftsrådet med det formål at gennemføre naturgenopretning og lignende aktiviteter. Det – forventer vi – vil give et endnu snævrere samarbejde med kommunen til fordel for natur og miljø – og dermed for os der bor i kommunen.

Alting bliver lidt lettere, når vi ikke skal bede om penge, men i stedet kan komme med penge!

 

3.0. Planer for 2007 (hvordan får vi så meget som muligt af de 558 mio. kr.?)

Vi vil overvejende arbejde videre med de opgaver som jeg har nævnt for 2006.

Men en ny, spændende mulighed er dukket op: Regeringen har i årene 2007 til 2009 afsat 558 mio. kr. til 11 vandområder – heriblandt Lillebælt. Vi forestiller os, at det kan give mulighed for yderligere naturgenopretning i Elbodalen og genopretning af Erritsø Bæk.

Yderligere et par nye emner vil vi dog formentlig så småt tager fat på: Hvordan får vi nogle af de mange højspændingslinjer lagt i jorden? For hvad er det, der virkelig skæmmer et landskab – ja, det gør master af forskellig art.

Takket være Skærbækværket er vi velsignet i rigt mål med højspændingsmaster. De sværeste af dem er det meget kostbart at lægge i kabler, men teknologien forbedres løbende. Så det er noget, vil vi se nærmere på.

Vi ser i dagspressen, at alle nye motorveje får økopassager, således at dyr og planter ikke stoppes i deres udbredelse. Vi vil forsøge at få Fredericia ind på Vejdirektoratets kort over steder, hvor økopassager er nødvendige. Ellers vil flere af de grønne korridorer, kommunen planlægger, være illusoriske.

Endelig håber vi i 2007 at se flere praktiske følger af den aldeles udmærkede naturplan, som Fredericia Kommune lod udarbejde sidste år. Vi ved, at et vådområde ved Pjedsted er under forberedelse, at der er søgt penge til miljøvenlig drift af engene, og at der arbejdes på at få etableret den grønne forbindelse mellem Hejse og Kongsted. Sådanne projekter er ofte længe undervejs, og det glæder os at kunne sige, at vi er sikre på, at kommunens stab – af velprøvede kræfter og nye fra amterne – er særdeles velkvalificerede til opgaverne.

4. Lokalkomiteen splittes op (ved Ole Klottrup)

Som alle ved, går Børkop Kommune til den ny Vejle Kommune, og derfor bliver lokalkomiteen splittet op. Vores primære samarbejdspartner er kommunen, og derfor skal DN også organisere sig som kommunerne.

Det er sørgeligt og ærgerligt af flere årsager, men der er ikke noget at gøre ved det. Ole Jespersen har allerede bidraget med et vægtig afsnit til DN´s forslag til en naturplan for Ny Vejle kommune, så vi er allerede godt på vej i hver sin retning.

Til slut vil jeg nævne, at vi godt kan bruge flere i lokalkomiteen, der vil tage fat.  Det vil jeg komme tilbage til under næste punkt, der hedder valg til bestyrelsen.

Ole Klottrup