Årsmøde 2005

Årsberetning for perioden
1.12.2004 - 24.11.2005

Her hvor vi nærmer os årsskiftet, kan vi konstatere, at medlemstallet efter tilbagegang i nogle år er inde i en periode med fremgang. DN har nu 130.000 medlemmer. Også i Fredericia / Børkop er der fremgang – vi har 1300 medlemmer. Medlemstallet - og udviklingen i dette - er helt afgørende for vores politiske gennemslagskraft. Og selvfølgelig for, hvad vi kan gennemføre af natur-projekter.

Forudsætningerne for vores indsats
(ved Ole Klottrup)

Vi startede årets arbejde i lokalkomiteen med at fastlægge en række retningslinjer for vores indsats.

Hvilke typer opgaver? Højest prioritet har det at beskytte truet natur – derefter at arbejde for bedre og mere natur i kommunen – mindre støj og mindre forurening. Som sagt ved flere lejligheder: Når først huset og vejen er der, er det for sent. Men man kan jo altid gensno en udrettet å!

På hvilken måde?  Vi vil protestere, hvis politikerne eller andre gør noget uheldigt. Men det vil vi ikke sidde og vente på. Vi vil komme med forslag, give politikerne gode ideer og også via et godt forhold til pressen forsøge at fremme natur- og miljøinteresser.

Hvilke typer argumenter?  Det er utvivlsomt ofte ”synd for fuglene og fiskene og frøerne”, men det tæller næppe tungt hos beslutningstagerne. Vi vil i den enkelte situation tale det sprog, som mest hensigtsmæssigt fremmer vores sag. F.eks. ”magthavernes sprog”, når der er behov for det. Og nogle kan måske huske et læserbrev, hvor vi talte om markedsføringen af Fredericia.

Det er i årets løb gået mere og mere op for mig, at vi ikke kommer langt, hvis vi kan affærdiges som ”naturnørder” – vi er og skal være naturpolitikere. Hvor der er natur, og hvor der ikke er, er i en meget høj grad en politisk afgørelse.

Alle, der har fulgt vores arbejde, vil erkende, at disse retningslinjer i hele 2005 er blevet fulgt. Slå op og kig på vores hjemmeside www.dn.dk/fredericia - her kan man i øvrigt følge en stor del af vores indsats. Når vi selv skal sige det, har vi fået en meget velfungerende hjemmeside. Det er ét af de vigtige mål, vi har opnået i 2005.

Beretning for Børkop Kommune
(ved Ole Jespersen)

I Børkop Kommune har året først og fremmest været præget af byggeri i Kellers Park og anlæg af en golfbane.

Først på året lavede Børkop Kommune en lokalplan for et boligområde ved Kragelundvænget i Børkop. Et medlem i Børkop, Gitte Pedersen, henvendte sig til os, fordi udstykningen gik meget tæt på Skærup Å. Vi bad begge Børkop Kommune om at trække udstykningen længere væk fra åen for at sikre et rekreativt område, samt en grøn kile langs åen videre gennem Børkop by forbi vandmøllerne og ned til Rands Fjord. Efter en besigtigelse med formand for Teknisk Udvalg Michael Due blev udstykningen trukket tilbage fra åen, som vi havde ønsket det.

I Hvidbjerg havde en lokal restauratør og ejeren af Hvidbjerghus søgt om at lave restaurant på stedet. Teknisk Udvalg sagde nej, da det ligger midt i et sommerhusområde. Det ville give en del trafik på en smal grusvej med gener for naboerne.

Lokalkomiteen har været med til at lave naturplaner sammen med to landmænd, Jacob Sørensen og Per Kring. Den første naturplan har været omtalt i Vejle Amts Folkeblad med billede af søen, der blev opgravet til løvfrøer. I Natur og Miljø har naturplanen med Per Kring været omtalt. Vi har plantet en del træer, bl.a. 500 elletræer langs Mølleå ved Smidstrup. Det er allerede ved at blive et flot syn.

I Dybdal findes en del orkideer og sjældne svampe, der er stærkt truede på grund af tilgroning. Ejeren kan ikke overskue selv at rydde arealet for selvgroede buske mm. eller holde græssende dyr på arealet. Bo Levesen har gjort et meget stort arbejde for at få fat i nogle folk, der kan rydde arealet for selvgroede buske. Hvis arealet ikke plejes, vil det i løbet af meget kort tid gro helt til. Nu er langt størstedelen af arealet ryddet og der er opsat hegn, hvorefter ejeren vil sørge for afgræsningen.

Vi har indsendt kommentarer til Forslag til Regionplan 2005 for Vejle Amt. Den nye regionplan skal fungere som en overordnet ramme for den kommunale planlægning i form af et landsplandirektiv efter kommunesammenlægningen og nedlægningen af amtet. Jeg vil ikke sige så meget om vores kommentarer, idet de kan ses på lokalkomiteens hjemmeside. Regionplanen bliver endelig vedtaget i december.

Børkop Kommune er ved at udarbejde en Masterplan for i første omgang 1000 boliger. Det er vist reduceret til 800 på nuværende tidspunkt. Vi er i dialog med kommunen og har set kort med planerne. Området ligger syd for Børkop by mellem jernbanen og Børkop Skov. Udstykningen er meget stor, men der tages øjensynlig rimelig hensyn til den eksisterende natur. Vi har været på en kort besigtigelse i området, men det kniber meget at få tid til at lave nogle kommentarer og forslag. Vi håber, at vi snart kan komme på banen.

På har brugt megen tid på at læse om planerne for Kellers Park. Vi har skrevet kommentarer til Lokalplanerne, men vi har praktisk taget ikke fået noget ud af det. Vores bemærkninger er slet ikke taget til efterretning. Vi synes, at vi har været meget konstruktive. Vi har prøvet at komme med gode forslag. Planerne er stort skrevet som Urup Development har ønsket det.

Vi har endvidere kommenteret  planerne for golfbanen og lavet forslag til beplantning mm. ude, at vi har fået indflydelse.

Den seneste sag, som vi har involveret os i er et landbrugsbyggeri i Gauerslund Skov. Det er et erstatningsbyggeri for Brejning Østergård. Ca. halvdelen af dens jord er solgt til golfbane. Nu vil man altså bygge en ny ejendom i det åbne land, indenfor skovbyggelinien i kystnærhedszonen. Et lokalt medlem har påklaget tilladelsen til Naturklagenævnet. Vi bakker ham op, da vi mener, at det er en helt urimelig tilladelse.

En landmand i Andkær vil udvide sin husdyrproduktion fra 93 til 312,4 dyreenheder i svin. Det er meget problematisk fordi udbringningsarealerne er beliggende meget tæt på Munkebjergskovene og Skærup Å med habitatområder, sjældne planter, drikkevandsområder, indsatsområder m.h.t. nitrat og meget mere. Udvidelsen vil give gener for de omkringboende og natur og miljø i nærheden af anlægget og udbringningsområderne.

Beretning for Fredericia Kommune
(ved Ole Klottrup)

Året har været præget af, at vi bor i en kommune med et dynamisk byråd. Vi har haft mange planer at tage stilling til. Og nogle synes, at vi her i kommunen har alt for mange planer. Det synes vi ikke er en rimelig kritik. Netop fordi vi har så lidt plads, skal vi tænke os overmåde godt om, før vi bruger af den!

Det ville have været en helt anden situation, hvis vi var blevet fusioneret med Børkop og/eller Middelfart. Det skete desværre ikke, og vi må formode, at presset på vores natur derfor vil blive meget større, end hvis vores areal var vokset. Kommunens økonomi er ikke i topform, og politikerne taler meget om at kunne tilbyde attraktive boligområder for dermed at tiltrække gode skatteydere. Med ”attraktiv” mener man nær natur – efter vores mening for nær i nogle tilfælde.

By, havn og natur. Allerede på det årsmøde i 2003, hvor jeg blev suppleant til lokalkomiteen, redegjorde min forgænger for lokalkomiteens modstand mod ADP´s og kommunens plan om at udvide den kommercielle havn med lystbådehavnens areal.

Vejle Amt forlangte i 2004 en VVM-vurdering af planen. Men den er ikke gået i gang endnu, fordi byrådet ikke har ønsket det. Ikke desto mindre sendte vi allerede i januar i år vores indvendinger til amtet – samt til alle byrådsmedlemmer, pressen og en række interesseorganisationer.

Vi håbede på, at en systematisk redegørelse for ulemperne og for åbenlyse alternative muligheder kunne overbevise i det mindste de få byrådspolitikere, som der skal til for at ændre beslutningen. Det ser ikke ud til, det vil ske.

Det vil føre for vidt at give en detaljeret gennemgang af vores og andres opfattelse af havneplanerne. Vores indlæg kan ses på hjemmesiden – og vores meninger har været flittigt luftet i artikler, læserbreve og radioudsendelser. Vi er glade for den bevågenhed, vi har haft fra pressens side.

Vi i DN mener, at der i Fredericia fortsat skal være en stor havn. Det er vigtigt for kommunens og for hele landsdelens erhvervsliv. Og transport pr. skib giver lavere forurening end nogen som helst anden transportform. Vi er altså på ingen måde enige med Borgergruppen, der vil nedlægge havnen og bygge boliger og kontorer på havnearealet. Vi tror, at Borgergruppens udspil har kostet stemmer ved kommunalvalget til modstanderne af ADP´s og byrådsflertallets plan. De blev opfattet som fjender af havnen i det hele taget. Resultatet er, at tilhængerne af planen har flertal også i det nye byråd.

Når vi ikke ønsker lystbådehavnens areal inddraget, hvordan skal havnen så kunne udvikle sig? Vi er overbevist om, at man kan komme langt med en rationalisering af havnens arealanvendelse. Og når det er sket, kan vi tale om, at ADP kan købe den vestligste del af Banedanmarks areal til opmarch-område for trailere. Og så er der også ammoniakhavnen som mulighed.

Kommunen skal efter strukturreformen i stor udstrækning kontrolleres sig selv på miljøområdet. Det vil give rene linier, hvis havnen til den tid er et privatejet foretagende. Som alle ved, er der store interessemodsætninger mellem ADP og store grupper af borgere. Det duer ikke med rådsmedlemmer med flere kasketter – man må ikke kunne komme i tvivl om, hvis interesser de folkevalgte tjener.

Vi er kede af den splittelse, havnesagen har medført blandt borgerne. Men må også erkende, at mange ikke interesserer sig for sagen: ”Det er bare et problem for nogle velbjergede borgere ude i Sandal, der mister deres badestrand og deres gode udsigt!” Det er også nogle af de umiddelbare følger, men som bekendt kommer også Hannerup Skov og Fag og Firmas idrætsplads i farezonen i det lidt længere løb. Det er forbløffende nok ikke gået op for alle.

Vi mener, at byrådsflertallet udsender et uheldigt signal, når den med sin plan fastholder billedet af en kommune, hvor tung trafik og industri har hovedretten. For kommunen vil jo også tiltrække nye borgere. Vi synes, at det er uklogt uden videre diskussion at afvise ammoniakhavnen og Banedanmarks arealer som en del af løsningen.

Fredericia risikerer at blive en kommune, hvor de nyansatte i Danmark C nok arbejder, men hvor de ikke ønsker at bo: ”Der ser ud til at være mere fred og ro og albuerum på Fynssiden og i Børkop!”

Regionplan, Boligplan og Naturplan. Jeg omtaler disse planer under ét, idet de set fra DN´s side alle handler om arealanvendelsen i kommunen.

Regionplanen udarbejdes af Vejle Amt, og den er retningsgivende for kommunerne i amtet – indtil der foreligger detaljerede kommuneplaner i de nye kommuner. Hvor kan der bygges boliger og hvor virksomheder, hvor skal der være ny natur, hvor er der beskyttede vandindvindingsområder etc. Den forventes godkendt af Vejle Amtsråd i december.

Boligplanen. Her har vi kommenteret den del, der lægger beslag på ny jord – dvs. i byens og landsbyernes opland. Boligplanen er vedtaget i Fredericia Byråd her i efteråret.

Naturplanen fortjener en særlig omtale. Vi har haft 2 personer tilknyttet en af kommunen nedsat idé-gruppe. Og vi har på eget initiativ fremsendt flere notater til kommunen med forslag. Planen blev i går godkendt i Miljøudvalget med nogle af de ændringer, vi har foreslået. Den forventes godkendt af Byrådet i december.

Vi har udarbejdet høringssvar til alle de tre planer. Diverse forslag og høringssvar kan ses på vores hjemmeside.

Sammenfattende kan vi sige, at det langt hen ad vejen er fornuftige og gode planer – der dog kan blive bedre.

Det er svært at sige om vores indsats har en del af æren herfor. Men det har andre måske en mening om! Anderledes, når man arbejder med klagesager – her ved man, om man vandt eller tabte. Men det er også den eneste fordel!

I alle tilfælde er det et faktum, at et fremtidigt boligområde vest for Kraftværksvej i Skærbæk et taget af bordet, at et boligområde i Skærbæk øst bliver noget mere ”luftigt” end først planlagt, og at et nyt boligområde i Taulov ikke kommer helt så tæt på Elbodalen som planlagt. Desuden at der i kommunens skove fortrinsvis skal være træer hjemmehørende i Danmark, og der kommer også en formulering om græsningsenge i Elbodalen. Endelig er en grøn kile mellem Børup Skov og bakkerne vest for Kraftværksvej kommet med (den var blevet glemt).

I flere af planerne har vi argumenteret kraftigt for noget, Regionplanen har kaldt værdifulde landskabshelheder. Vi kan forenklet tale om værdifulde landskaber! En skov er et smukt og spændende sted i sig selv, men udsigten til skoven hen over det åbne land har også stor skønhedsværdi.

Vi har defineret fire sådanne værdifulde landskaber, som vi har foreslået kommunen at beskytte:
1. Treldeskovene med skrænterne mod Lillebælt og de store marker mellem skovene og Treldevej og Skullebjergvej.
2. Elbodalen fra Kolding Fjord til Vejle Fjord med sidedalene og Rands Fjord og markerne på dalsiderne og på begge sider af dalene.
3. Området syd for Kolding Landevej fra Snoghøj til grænsen mod Kolding med kyster, skove, slugter, marker og enge.
4. Hannerup og Fuglsang skove og småskovene vest- og sydpå med Erritsø Mose og landbrugsarealer.

Det åbne landbrugsland i disse områder er afgørende for udsigterne, roen og harmonien. Her vil vi undgå bolig- og andet byggeri, højspændingslinier, vindmøller, veje og støjende fritidsanlæg. Vi vil sikre områder med fred og ro i en ellers voldsomt støjplaget kommune. Støj er en alvorlig stressfaktor, som hvert år forårsager mange dødsfald.
Vi er ikke tilfredse med, at begreberne stilhed og støj tilsyneladende ikke kommer til at indgå som en faktor i Naturplanen.

Vi kan nu se frem til, at Naturplanen bliver vedtaget. Og hvad så!

Vi har udarbejdet et forslag til byrådets miljøudvalg, som siger, hvad man umiddelbart kan tage fat på. Og én af vores ideer er, at man bør udnævne et grønt råd bestående af personer i kommunen, der føler et særligt engagement for natur og miljø, og som også har noget at have det i. Rådet skal virke som sparringpartner for politikere og teknikere – komme med nye ideer, give råd om prioritering af opgaverne, informere borgerne etc. etc.
Vi mener ikke, det er en god idé at bygge videre på den idé-gruppe, som kommunen etablerede i forbindelse med naturplanen. Der er for mange medlemmer – og det er for uforpligtende både for den enkelte og for kommunen. Én mulighed er, at man opfordrer de såkaldt grønne organisationer til at lade sig repræsentere i et grønt råd. En anden, at udpegningen sker ved direkte, årlige valg på et møde for naturinteresserede, som kommunen sammenkalder til.

Enkeltsager.  Vi har haft nogle stykker – med både sejre og nederlag. Vigtigst er nok, at Rands Fjord Fredningen ikke blev anfægtet. Cellulose-fabrikkens pumpehus var tiltænkt en fremtid som fritidshus. Vi ankede sagen til Naturklagenævnet og fik medhold. Det gjorde vi ikke i en sag i Hagenør, hvor en borger har svært ved at finde en attitude, som andre kan være tilfredse med. Og en velkendt sag lige ved den gamle Lillebæltsbro har vi også tænkt os at sende en tur omkring Naturklagenævnet.

Arbejdet i lokalkomiteen og fremtiden

Lokalkomiteen skal snart skal splittes op som en konsekvens af strukturreformen. Det betyder, at vi i Fredericia skal skilles fra de 3 meget dygtige og engagerede Børkop-medlemmer.
Desværre må jeg sige, at arbejdet i Fredericia-delen efter min mening ikke har været tilfredsstillende. F.eks. lykkedes det os ikke at deltage i den landsomfattende indsamling af affald i foråret. Arbejdet har hvilet på for få skuldre. Og det må vi have gjort noget ved. Måske vil det lykkes allerede i aften!
Vi havde også ønsker om at inddrage vores medlemmer mere i arbejdet. Man kan godt yde en indsats fra tid til anden uden at forpligte sig over længere tid, som man gør, hvis man melder sig til lokalkomiteen. Det er ikke lykkedes – for vi har ikke haft ressourcerne til at forsøge.
I det kommende år vil vi arbejde videre med de opgaver, jeg allerede har nævnt. Især håber vi på et konkret samarbejde med kommunen om at føre naturplanen ud i livet. Fredericia vil snart være det første kommune i Danmark, der har en naturplan. Lisbeth Christensen, som var formand for miljøudvalget i det nuværende byråd – og som heldigvis beholder posten i det nye byråd - har en stor del af æren. Hun vil tale til os senere i aften.
Som sagt vil det føre for vidt at gennemgå planerne fra amt og kommune og vores høringssvar. Men gå ind på vores hjemmeside www. dn.dk/fredericia.
Og har man ikke denne mulighed, og kender man heller ikke nogen, der har, så ring til mig på 7593 1717, så kan jeg skrive ud i mindre omfang.

Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité for Fredericia og Børkop

Ole Jespersen, næstformand                 Ole Klottrup, formand