Årsmøde 2004

Foreningens administration har for nylig udsendt invitationen til efterårets repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet består først og fremmest af formændene for landets  godt 200 lokalkomiteer. Debatemnerne viser at det ikke blot er den egentlige natur men også miljøproblemer i bred forstand, som vil være på den fremtidige dagsorden.

Et er hvad vi arbejder med på landsplan, noget andet er den lokale naturindsats, vagthunden, som vi kan kalde det.

Lokalkomiteens årsberetning må især blive vagthundens beretning.

Hvad har vi gjort for at bevare naturen?  er den blevet angrebet? Har vi måske formået at forøge den natur eller de naturværdier som omgiver os.

Som en del af "Trekantområdet Danmark" er vort miljø – vor natur – nu -  og i de kommende år – udsat for et voldsomt pres. Fredericia Kommunes masterplan for erhverv og tilsvarende masterplan for boliger går hårdt ud over de åbne landskaber.

Desværre er det kun småændringer, der er kommet ud af vores kamp for at bevare en stribe åbent land  - en økologisk forbindelseslinie - mellem Erritsø Mose i nord og Lillebælt ved Sønderskov i syd. Fremtidsvisionens "åbne grønne storby", som " Trekantområde Danmark" karakteriserer sig selv vil snarere komme til at bestå af et ubrudt byområde fra Lillebæltsbroerne i øst til og med Taulov i vest.

I juni måned vedtog Fredericia Byråd den lokalplan, som som ødelægger denne vigtige økologiske forbindelseslinie. I samme måned blev Hovedstruktur for Trekantområdet Danmark offentliggjort. På det detaljeredekort over "Landskab og Byvækst" erder et eneste stedangivet "Grøn kile". Det er den der biologisk set er ødelagt gennem Fredericia Kommunes lokalplan for området.

I forb. med en lokalplan nordøst for Taulov har vi foreslået en cykelsti langs jernbanen mellem Taulov og Fredericia. "Ideen er god" var svaret fra Kommunen, og man vil prøve at indarbejde en sådan sti Øst for Skærbækvej og mod Fredericia ( men ikke i det pågældende lokalplanområde, når der også skulle være plads til jernbanespor).

I et lokalplanområde  - nabo til Fredericias golfbane – friholdes der nu  - som resultat af vort ønske – en række grønne fællesarealer.

Jo, af og til finder byrådene vore forslag gode og realiserer dem, men når det gælder lokalplaner kan byrådene gøre hvad de vil med vore forslag og de offentligt fremlagte lokalplanforslag er – når vi får meddelelse om dem - allerede resultater af diverse kompromi'er.

Således er det også gået i Kellers Park lokalplanerne. En del af lokalkomiteens medlemmer har brugt mange ressourcer på nogle problematiske lokalplanforslag, hvilket har resulteret i detaljerede kommentarer og  - efter vor opfattelse –talrige forslag til forbedringer. Nogle få forbedringer er sket, men især er det kedeligt, at vi ikke har kunnet hindre 2-etagers bebyggelser ved Brejning lystbådehavn.

Forøvrigt har vi også kommenteret Børkop Kommunes forslag til revideret Kommuneplan.

Ja det vrimler med planer, f.eks. Fa. Kommunes miljøpolitik: smukke ord, men lidet konkret.

Nu sidst er Trekantområdet Danmarks Affaldsplanlægning i off. høring. her kan vi glæde os over at Fredericia virkelig ligger i front, især når det gælder organiseringen af genbrug.

En plansag, som givet vil optage os det – og de – kommende år er problemet Fredericia Lystbådehavn. Vor holdning er – som også sagt sidste år – helt klar: Vi kan ikke acceptere at strandområdet ud for Sandal skal ofres for at aktieselskabet der ejer Fredericia Havn skal kunne udvide sine aktiviteter med en Ro-Ro havn, en aktivitet som derefter kan bevirke krav om nye vejanlæg som næppe kan undgå at gå ud over Hannerup Skov – Erritsø Mose-området.

Lokalkomiteen har vedtaget at vi vil holde en lav profil i den lokale holdningsskabende debat om sagen. Vi afventer om der bliver tale om VVM-redegørelse og regionplantillæg.Forøvrigt kan jeg personligt stadig ikke forstå at Nyborg ikke er en bedre lokalisering af en Ro-Ro-havn.

Også en Naturplan  for Fredericia Kommune arbejdes der på for tiden. Forskellige grupper blev opfordret til at være med i arbejdet. Vi har tilmeldt  2 mand. I maj måned var der introduktionsmøde. Der blev varslet møde i august. Det blev udskudt. September- møde blev også udskudt. Nu er første møde berammet til idag den 4.nov. Vi kan  frygte at vi bliver stillet over for færdigt eller næsten færdigt forslag – Kommunen kan selv. Det kender vi i hvert fald fra tidligere. For en sikkerheds skyld har vore folk tilsendt kommunen en serie ønsker og forslag. Når jeg er færdig her vil Ole Klottrup kort fortælle om disse forslag.

Under alle omstændigheder har vore - gennem 20 år -  fremførte ideer om grønne bælter mellem byområderne vundet gehør og præger nu den gennem årene stedfundne udvidelse af Fredericia by.

Sagerne forholder sig helt anderledes når det drejer sig om afgørelser ifølge den gældende Naturbeskyttelseslov. Her har Danmarks Naturfredning den for en privat forening særlige stilling, at vi har retten til at påklage de respektive myndigheders afgørelser til en højere instans nemlig Naturklagenævnet, og med det pres, der er på vores natur er det forståeligt at  myndighederne benytter deres muligheder for at give dispensationer fra de generelle beskyttelsesregler og fra de egentlige fredninger.

Lokalkomiteens postliste for det forløbne år er på godt 150 numre. En ret stor procentdel af især Amtets skrivelser er sådanne dispensationer og tilladelser. Langt de fleste er uproblematiske, men enkelte tilladelser synes så urimelige at vi benytter vor ret til at påklage sagen til en højere instans.                                               

Det nyeste tilfælde handler om Fredericia Cellulosefabriks pumpehus ved Rands Fjord. Selve fabriksområdet er i år under sanering – alt ryddes, men hvis pumpehuset kunne ændres til et fritidshus ville det være et fint salgsemne her i et fredet landskab.

Som det også fremgår af en artikel i Fa. Dagblad sagde et flertal i fredningsnævnet ja til at ændre stedet til alm. fritidshus. Det er en afgørelse, som vi finder helt forkert, da her er tale om en  helt isoleret liggende bygning . Vi kan ikke forestille os andet end at Naturklagenævnet må give os medhold: huset skal væk.

I det fredede område omkring Hagenør har især en enkelt lodsejer gang på gang bevirket at vagthunden i os har måttet i aktion. Talrige ulovlige aktiviteter har fundet sted, terrænændringer, træfældninger og husudvidelser har vi måttet beskæftige os med. endelig her i foråret resulterede det i en samlet ansøgning om "juridisk lovliggørelse", dvs. lovliggørelse af de foretagne indgreb. Vi accepterede – også den foretagne bygningsudvidelse fra de lovlige 30 til de nu mere end 40 og de ansøgte 49 kvadratmeter, men under forudsætning af  at al bebyggelse skal fjernes senest ved ejers død. Det handler om et hus, der ligger i vejen for gennemførelsen af en offentlig sti.

Vi venter spændt på dommen.

Ekstremt hurtig afgørelse traf Naturklagenævnet i forbindelse med en sag i Skærbæk. Her har beboerne fra gammel tid kunnet gå ad en strandsti mellem havnen  og den mod øst liggende strandpark. En ny ejer af en strandgrund på den pågældende strækning har fået tilladelse til et stort villabyggeri. For at få en større have ud mod fjorden accepterede Amtet som myndighed at en ældre kystbeskyttelsesmur foran hvilken den brugte strandsti forløb måtte flyttes længere ud mod vandet, altså en dispensation til en terrænændring indenfor strandbeskyttelseslinien Det betød at strandstien blev presset længere ud mod stranden. Det betød ifl. Amtet at offentligheden ved højvande skulle have lov til at gå op over den bagmuren værende græsplæne. En sådan bestemmelse kan vi selvfølgelig ikke godtage. Vi ankede. Resultat: Ejeren skal anlægge en smal grussti langs overkanten af kystsikringen.

Efter at vi gjorde Fredericia Kommune opmærksom på problemerne – og efter at ejeren ifølge Fredericia Dagblad slet ikke ville acceptere færdsel foran sin ejendom har Kommunen nu juridisk sikret offentlighedens fortsatte anvendelse af den meget brugte strandsti.

Og lad mig så lige nævne at den brand ulovlige og provokerende opfyldning nær stranden ved det gamle færgeleje i Snoghøj endnu ikke er færdigbehandlet ved Naturklagenævnet, så med den nye miljøminister kan vi  stadig håbe på at alle skal rette sig efter loven – også efter naturbeskyttelsesloven.

Takket være især een bestemt person i lokalkomitekredsen kan vi tage en dcl af æren af også at have skaffet mere natur og forbedret naturen.    I forbindelse med vores vurdering omkring udvidelsen af husdyrproduktionen på to landbrug i vort område foreslog vores mand Bo Levesen at vi skulle prøve at få landmændene med på en række naturforbedringer i forbindelse med vilkårene for udvidelsen af husdyrproduktionen. På grund af den positive indgangsvinkel er det lykkedes i begge tilfælde. Der er tale om slørende beplantninger, om vandhuller. om sprøjtefrie bælter, om redekasser til ugler med mere. Bo har senere søgt og fået bevilget midler fra bl. a. Amtet og  DN til realisering af   projekterne.

På sine ture rundt til egnens overdrev har Bo bl. a. besøgt den tilgroningstruede Dybdal nord for Rands Fjord og set den med en bestand af  250 Skovgøgeliljer og omkring 100 Majgøgeurter – begge er fredede orkideer – lige som  han som svampeekspert har fundet meget sjældne svampearter på stedet altså et virkeligt gammelt men nu truet overdrev. Men her slutter historien ikke. Ene mand får han organiseret 9 skovingeniørstuderende til at komme en week-end  med motorsave (transporten betalt af Skovbrugsskolen i Nødebo), Vejle Amt betaler det nødvendige hegn og ejeren har lovet at sætte græsningsdyr på området. For fuldstændighedens skyld skal jeg også sige at Bo sørger for at de unge kan få overnatningstilladelse på en af Børkop Kommunes skoler og endelig t at DN betaler til den nødvendige kost. Tænk, hvis flere af os havde en sådan ildhu. Tak til Bo. Og alt blev gjort i DNs navn

For mit eget vedkommende er det femogtyvende gang jeg her har holdt lokalkomiteens årsberetning og da jeg om et par måneder fylder  77,  må det være på tide at yngre kræfter tager over.

Hermed slut fra mig.