Fredning i Bøgeskov
Inga Nielsen har fået sin ejendom fredetInga Nielsen bor i sit barndomshjem på Bøgeskovvej – et dejligt sted med kuperet terræn, levende hegn og små vandløb, som grænser op til Over Bøgeskov mod syd. Størstedelen af området ligger hen som overdrev, der afgræsses af kvæg.
Inga Nielsen har ellers været ombejlet af diverse byggematadorer med planer om parcelhusbyggeri. Men Inga Nielsen har sagt nej. For hende kan en rund sum penge ikke opveje tabet af et dejligt stykke natur med gode minder. Det er en fredning uden erstatning.
Fredninger er et enestående redskab i arbejdet for at beskytte Danmarks natur. Med en fredning tager man udgangspunkt i et konkret naturområdes særlige behov og lægger rammerne for driften af området i al fremtid. Med en fredning kan man for eksempel fastlægge bestemte stiforløb, sikre udsigter, en bestemt naturpleje eller driftsform.
Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private forening, nationalt og internationalt, der har ret til at rejse fredningsager. Det betyder, at foreningen kan foreslå fredningsager, men det er Fredningsnævnet, der afgør om området skal fredes.
Se her fredningsforslag fra DN, som endte med at blive godkendt af Fredningsnævnet for Sydjylland i foråret 2011.