Spurvehøg
Når alle småfuglene på dit foderbræt pludselig styrter ind i den nærmeste, tætte busk, kan det være ren panik. De er hele tiden i højeste alarmberedskab, for de må regne med spurvehøgen.
Og er det spurvehøgen, kan det meget vel være, at den forfølger småfuglene ind mellem og i buskene.
Bemærk de brede, afrundende vinger og den lange hale - begge dele borger for stor manøvredygtighed. Dens jagttaktik er overraskelsesangrebet; den kommer i stor fart under dække af træer, plankeværker, mure og slår ned på byttet med stor kraft.
Den har det storslået selv i den hårdeste og længste vinter, hvis den altså bare har fundet frem til steder, hvor vi fodrer fugle. Selv midt i byen finder den sit bytte. I Kongensgade er den set med bytte flere gange, og fjer og små blodpletter i sneen er et tydeligt bevis på, at den har været der. Alligevel trækker en mindre del af vores spurvehøge til Sydvesteuropa om vinteren, og fugle fra vores nordlige nabolande passerer igennem landet - nogle af de nordiske fugle bliver givetvis vinteren ud.
Som det gælder de fleste rovfugle, er hunnen den største, og den tager derfor det største bytte, op til duestørrelse. Hannen op til solsortestørrelse. Den store hun kan forveksles med duehøg-hannen, men er fuglen set i byen, kan man ret sikkert regne med, at der er tale om en spurvehøg.
Spurvehøgen holder til i skoven, men stadig flere foretrækker at bygge rede i parker og villahaver for på den måde at udnytte den store rigdom på småfugle. Fredericia Vold og den kratbevoksede skråning ved Østerstrand er sikre steder.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup