Blåmejsen er den mindste, og den skal have en kasse med et så lille hul, at den større og stærkere musvit ikke kan møve sig ind. De ligner hinanden i levevis - hele tiden i aktivitet på jagt efter føde - og har begge gule fjer på brystet. Er det mon derfor mange ikke kan kende forskel!

Normalt er blåmejsen ikke så tykmavet som på billedet. Men det var en isnende kold vinterdag i skoven på Trelde Næs, og så er det godt at kunne puste sig op - luften mellem dunene isolerer. Måske gemmer der sig en edderkop eller nogle frø i den visne plante. Edderkopper og larver er hovedføden for begge arter om sommeren, og det er formidable mængder, de sætter til livs. Om vinteren er olieholdige frø, som bog fra bøgetræet og solsikkekerner på fugle brættet et godt tilskud eller måske hovedføden. Hvis vinteren er hård, og bøgen har haft en ringe produktion af bog, vil mange blåmejser dø af sult.

Begge arter foretrækker løvskov og haver, fordi der her er mest føde og også de bedste rede muligheder - i skoven huller i gamle løvtræer og i haverne fuglekasser. Blåmejsen kan få op til 16 unger, og der skal fanges mange små larver. Musvitterne skal finde større bytte, og de kan risikere, at blåmejserne har taget larverne og edderkopperne, inden de har vokset sig store nok til musvitten. Det kan betyde, at musvittens unger kommer til at sulte.

Hvis du sætter kasser op, skal du huske at tømme dem en gang imellem efter yngletiden, idet de ellers bliver så fyldt op med rede materiale, at der til sidst ikke er plads til ungerne. Kasserne er også gode sovesteder for fuglene om vinteren. Mange blåmejser kan overnatte sammen i en kasse.

De fleste blåmejser og musvitter bliver her om vinteren, og vi får begge arter som vintergæster fra Skandinavien og Rusland. Nogle år blåmejser i meget stort antal.

 

Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig fil