Parringsakten er kompliceret og lever i ynde helt op til insekterne selv. Fotoet viser et "parrings-hjerte", og det er det sidste skridt i parringen.

Det starter med, at hannen bøjer spidsen af sin bagkrop op mod undersiden af den forreste del af sin bagkrop, hvor han har et gemmested. Det fylder han med sæd. Så går jagten på en hun. Han griber hende i nakken med kroge, han har på spidsen af bagkroppen, og sådan er de koblet sammen i nogle dage. På et tidspunkt bøjer hunnen sin bagkrop op mod hannens sædgemme og bliver befrugtet - og så er det, at de danner parringshjertet.

Derefter flyver de sammen hen til en dam med vandplanter, som flyder på vandet. Hunnen bøjer bagkroppen ind under bladene og lægger sine æg på undersiden, og samtidig rejser hannen sin bagkrop op i luften og svirrer med vingerne. Vandnymfelarverne lever en tid i dammen og kryber på et tidspunkt op og udfolder vingerne. Både de voksne vandnymfer og larverne er rovdyr.

Vi har 20 arter vandnymfer. Du finder dem om sommeren ved damme med rent vand - nogle flyver enkeltvis på jagt efter andre insekter, andre er sammenkoblet - evt. siddende i parringshjerte, og atter andre lægger æg. Fælleden og Trelde Næs har fine damme. Her kan du også se guldsmede, som er i samme familie. Fotoet er taget ved Spang Å, hvor den løber under Egeskovvej. Her er der en lille parkeringsplads.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf