Løvfrø
Her ser du den mest nuttede frø, man kan tænke sig. Det er en løvfrø, og den er kun 4 cm lang. Dens fødder er udstyret med sugekopper, så den kan klatre i blomster og buske.
Den lever af insekter, og dem finder den først og fremmest i blomster. På grund af farven er den svær at finde. Og den kan oven i købet justere sin farve lidt, så den bliver mere gul og endog lidt blålig, så den falder endnu mere sammen med den plante, den sidder på.
Engang var løvfrøen almindelig i store dele af landet, men nu er den forsvundet fra de fleste af sine gamle tilholdssteder. Det skyldes, at landbruget har fyldt mange af dammene op, at det har sløjfet hegn, fordi det var mere rationelt med store marker. Jægerne har sat ænder ud i smådamme, og lystfiskere har sat fisk ud. Det er alt sammen ødelæggende for vores bestand af løvfrøer. De skal have lavvandede, solbeskinnede damme med rent vand til at yngle i, og de skal have udyrkede områder eller hegn med skjulesteder og blomster. Ænder og fisk æder løvfrøens haletudser, og ænderne skider vandet til, så det bliver en stinkende pøl - og her kan løvfrøerne ikke yngle.
Men heldigvis går det nu den anden vej - også her i Fredericia Kommune gøres der en stor indsats for at få løvfrøen til bage. I 2013 blev der sat haletudser af løvfrøer ud i damme på Fælleden og på Trelde Næs. Og kommunen vil have mange flere nye damme, hvor der også skal sættes løvfrøer ud.
Om det lykkes med udsætningerne, vil blive meget tydeligt, idet frøerne sætter i med en kvækkekoncert, når det bliver forår. Og det kan høres utroligt langt væk, når man tænker på, hvor lille frøen er.
Løvfrøer er som alle andre padder fredet, så hverken dens æg, haletudser eller de voksne frøer må fjernes fra levestederne. Når Fredericia Kommune har kunne udsætte løvfrøhaletudser, skyldes det en tilladelse fra Naturstyrelsen.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst: Ole Klottrup Foto: H. Drews