Landmanden havde oplevet problemer med børnefamilier, der fandt det sjovt at jage med kalvene på marken, så han ville ikke have tårnet der længere. Men han var flink og tillod kommunen at bygge et nyt tårn på kanten af skråningen ned mod fjorden.

Det blev nu ikke et tårn, men et hus. Og det er meget bedre, for når du står inde i huset i skyggen, er du meget lidt synlig for fuglene, som har solen i øjnene – huset ligger på sydbredden. Og forholder du dig roligt, kommer mange fugle ret tæt på. Og du kan være så heldig at se de havørne, der nu i nogen tid har gjort livet usikkert for brasener og blishøns.

Hvis du er mere til frokost- eller kaffehygge end til fugle, er der et bord med bænke – og en flot udsigt ud over Rands Fjord.

Kør til Egum og find Fagerlien – her er der en parkeringsplads og derefter en gåtur på en god kilometer ned til fugletårnet. Husk en kikkert.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf