Alliken er den spøjseste af vores fugle - tit i flok og altid i aktivitet - ude på gale streger, gennemført med intelligens. Et forår så jeg allikerne gå rundt på ryggen af nogle kvier på en mark i Egeskov. De pirkede på dyrene, som roligt fandt sig i det. Og jeg kom til at tænke på de oksehakkere, jeg har set i Afrika. Befriede allikerne mon kvierne for uønskede snyltere? Da allikerne fløj op til deres reder i kirketårnet, havde de røde overskæg. Kviernes overflødige vinterpels til redemateriale, ja selvfølgelig!

Provsten siges ikke at være så glad for allikerne - de støjer under begravelser, drikker af blomstervaserne og skider på gravstenene. Men allike-entusiaster blandt personaler har hidtil undgået, at allikerne bliver forhindret i at komme ind i glamhullerne på kirketårnet for at yngle.

På billedet ser du alliken æde kirsebær i Nestlegårdens haveanlæg i Kongensgade, men den er ellers altædende. Når fulderikkerne i weekend-nætterne er draget gennem byen og har "tabt" pizza-stykker og pølserester, er det allikerne - og mågerne - der rydder op. Der ryger også en solsorteunge ind imellem. Ellers tager de på udflugt til markerne uden for byen og finder spildkorn, orme, snegle, insekter og meget andet godt.

Allikens korte skrig har i ældre tid givet den navnet "ka". Det genfindes i navnet Kalundborg. Så knyttet er alliken til vores byer.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf