Strandskade
Her ser du to Strandskader på et skur i det naturgenoprettede område i Egeskov. De sort-hvide farver har givet den navnet, idet de har mindet om husskadens farver.
Her i Danmark er strandskaden en vadefugle, der lever ved vores kyster, og mere og mere også ved søer og i ådale inde i landet. I Rusland og Sibirien har den hjemme på græsstepperne. Her i landet æder den mest sandorme og muslinger, som den samler på det lave vand, mens den på stepperne lever af regnorme og larver.
Strandskaden findes i store dele af verden - jeg har fotograferet den i såvel Uruguay som i New Zealand - og her snart med farver som vores strandskade, snart med mere sort i fjerdragten.
Det kan se lidt ejendommeligt ud, at strandskaderne sidder på et tag. Men her er der god udsigt og beskyttelse mod ræve. Netop risikoen for ræveangreb har nogle steder fået strandskader til at ruge på flade tage - det er vist ikke set endnu her i kommunen, men jeg har fotograferet det på Læsø. I modsætning til andre vadefugle fodrer strandskaden sine unger, indtil de er flyvefærdige, så derfor kan den vægte sikkerhed over nærhed ved føden.
Især om foråret kan man ikke undgå at høre strandskadens skarpe skrig, hvis man går tur på engene ved Kolding Fjord eller i Bøgeskov. Og når rørhøgen sonderer terrænet i vådområderne for at finde sig en vandrotte eller en fugleunge, stiger strandskaden straks til vejrs for at jage røveren væk. Rørhøgen har respekt for det lange, stærke og spidse næb.
Et strandskadepar holder sammen hele livet - og det kan være længe, for 25 år er ikke en ualmindelig levetid for en strandskade.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup