Stork
Desværre er denne smukke stork ikke fotograferet i Fredericia Kommune. Den er fra Trujillo Kommune i Spanien. Den er på vej hjem til en af de talrige storkereder i byen med skrutten fyldt med store græshopper.
"Hov!" tænker du måske, "lever storke ikke af frøer?" Jo, det gør de også, men de tager alt, der rører sig, og som er i en overkommelig størrelse. Og som vel at mærke befinder sig, hvor storken kan få fat i det. Insekter, mus, firben, snoge, fugleunger - herunder kyllingerne i hønsegården. I omegnen af Trujillo er der store, tørre sletter, og bare et skridt ind i græsset, så lever et par store græshopper op til deres navn. Storken er ikke en "mose-fugl", som vi tror i Danmark, men en steppefugl.
Da der i fortiden var mange storke i Danmark sås de ganske vist ofte i mosen og på engen, men her var der meget andet end frøer at æde. Engen er bare ikke, som den var engang. Før blev engene afgræsset af kvæg, eller de blev afhøstet, så landmanden kunne få vinterfoder til sine dyr. Men det blev mere rationelt for landmanden at have køerne på stald året rundt, og foderet bliver nu i et omfang importeret.
Engene vokser derfor til med pilebuske, tagrør og brændenælder. Og her kan storken ikke finde føde. Det kan den heller ikke i de endeløse korn-, raps- eller majsmarker - og her er der i øvrigt heller ikke noget at æde.
Der er af og til storke på besøg i vores kommune fra Polen eller Tyskland. Man må antage, at de rejser hjem med halvtom mave uden lyst til at komme igen.
I gamle dage var der storkereder på mange gårde nær Elbodalen. Og det kunne vi komme til at opleve igen. Forudsætningen er, at vi får genskabt de "gammeldavs" enge. Og det er en vanskelig sag. Indtil videre er det ikke ulejligheden værd at rejse en pæl med en storkerede.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup