Fredericia Kommune opfordrede for nogle år siden borgerne til at fortælle, hvor de har set planten vokse. Og kommunen har også forsøgt at komme den til livs ved at indhegne områder og sætte får til det grove arbejde. Men man kan jo ikke indhegne hver eneste lille bevoksning og sætte får ud. Så indsatsen har vist haft begrænset succes. Kommunen ønsker ikke at bruge plantegifte, og det skal den have ros for.

Nu viser det sig imidlertid, at de nye skud er velsmagende, og i Danmarks Naturfrednings blad, Natur og Miljø nr. 1, 2015, bringes der flere spændende opskrifter. Prøv at google bladet.

"Og hvor finder jeg så japansk pileurt?" - spørger du sikkert ivrigt. Det er nemt: Tag ud til Fag og Firmas klubhus ved Hannerup Skov, gå hen mod den lille dam nær Strandvejen. På din højre hånd ser du Erritsø Bæk, og lige her - langs bækken gror de. Der er nok til mange fredericianske familier. Det er nu, mens der er nye skud, du skal der ud.

På fotoet ser du dels nye skud i april og dels planten, som den ser ud i juni-juli.

Hvorfor er japansk pileurt nu så skadelig. Her et par citater - du kan selv google planten:
”De tætte mørke bestande af japansk pileurt medfører, at næsten ingen andre planter, dyr eller fugle kan trives der. Jordstænglerne er i stand til at gennembryde asfalt, murværk og beton. Som følge deraf kendes eksempler på, at byggegrunde er gjort usælgelige pga. plantens tilstede-værelse.”

"Selv jordstængel-stykker i en længde ned til 1 cm er i stand til at danne en ny plante. Så når haveejeren klipper pileurten ned og skaffer sig af med plantedele eller restjord får planten mulighed for at etablere sig nye steder.”


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf