Fotoet er fra først i april, og det viser egetræets imponerende grenværk i den store krone - et træ, der har fået lys fra alle sider. Sådan ser træerne i vores skove normalt ikke ud, de må deles om pladsen. Og så vokser de sig høje og forhåbentlig med lige stammer, hvis ellers skovejerens ønsker bliver opfyldt. De vokser i en produktionsskov og formålet er at nyttiggøre det særlige, tunge og tætte ved.

Af en produktionsskov at være giver egeskoven en skov, som de fleste finder spændende. Egen er et lystræ - det lader en stor del af lyset passere gennem kronen. Så kan der vokse mange arter urter og buske under træerne, og der er mange fugle. I modsætning til produktions-bøgeskoven, der nok er flot, når anemonerne blomstrer, og når den springer ud - "skovens søjlehaller" - men så bliver den mørk og skygger alt væk. Produktions-granskoven er dog endnu tristere i sin ensformighed og mangel på liv.

Et gammelt egetræ er et rigt økosystem i sig selv. Det kan være levested for over 1000 forskellige arter af mosser, svampe, insekter, larver, fugle og pattedyr. Et egetræ kan leve i over 1000 år, men i produktionsskoven bliver træerne fældet længe inden - måske bliver de 200 år.

I driftsplanen for kommunens skov på Trelde Næs kan man læse, at skoven skal bestå af eg med ask og avnbøg, samt at 5 træer pr. ha skal stå til henfald, dvs. at de aldrig må fældes. En proces, som kommunen gerne må fremskynde ved at kaste grøfter til, udfase nåletræsbevoksningerne, fjerne ahorn, fælde nogle af de yngre bøge og skabe skovenge. Og så skal man lade udgåede og væltede træer være.

Det bliver en skov med en rig økologisk mangfoldighed.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf