Bysvale
Hvis du en dag sidst i maj har gået gennem Nørreport uden at se de mange bysvaler og deres reder, kunne det måske være fordi du har gået og stirret ned på din iPad! Reden er bygget af ler kun med et lille hul. Og de er over alt - på gesimser, piller og selv i lamperne.
Bysvalen er en af vores tre svalearter. Landsvalen med den lange hale bygger ofte sin rede - også af ler - under tagudhæng og i stalde, hvor der er adgang til det fri. Og så er der digesvalen - den bygger sin rede i huller i lodrette klinter, og du finder dem ved stranden på forsvarets område. I Fredericia er der en del mursejlere, som mange tror er svaler. De ligner svaler, og de lever af insekter, som de fanger i luften - akkurat som vores tre svalearter. Men de er slet ikke i familie med svalerne - de kan kendes på deres høje skrig.
Bysvalen er let at kende på sit helt hvide bryst og det hvide parti over halen, som er let at se, når den flyver. Den findes over hele landet, men sådan har det ikke altid været. For her til lands har vi ikke så mange klipper - det naturlige sted for en bysvale og også for en landsvale at klistre sin rede op. De to af svalearterne - og også mursejlerne - er knyttet til vores huse og andre bygningsværker.
Svaler og mursejlere skal have insekter, så her kan de ikke være om vinteren. Den tilbringer de i tropisk Afrika.
Bysvalerne tager ofte højtflyvende insekter, og de er her først i stort tal hen på foråret. Derfor ankommer bysvalerne senere end vores andre svalearter. Såvel landsvale som digesvale er gået til bage i antal i de seneste år. Landsvalen fordi der ikke længere er så mange gårde med kvæghold som tidligere, og digesvalen vistnok på grund af tørke og mangel på føde i vinterkvarteret i Sahelbæltet. Men bysvalen trives fint.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Foto og tekst: Ole Klottrup