Den var svær at fotografere, sad kun få sekunder på det samme strå - så af sted for at jage en kon-kurrent væk eller for at se, om der skulle være en parringsvillig hun i nærheden. Det er hannens farve, der har givet arten sit navn. Hunnens bagkrop er brun.

Og når en hun nærmer sig dammen opstår der noget, der ligner en luftkamp - under vinge-knitren roterer de to libeller rundt i luften. Straks efter parringen flyver hunnen lavt hen over dammen; hun dypper gang på gang bagkroppen for at lægge sine æg under vandoverfladen.

Når larverne kommer frem fra æggene, begynder der et rovdyr-liv på bunden af dammen, som varer 3-4 år. Føden er salamanderlarver, haletudser, småfisk og vandinsekter - de bliver fanget med larvens underlæbe, der er forlænget og ligner en lille arm. Når tiden er inde, kryber den op af vandet, hvor den forvandles til den voksne, luftlevende libel. Den sidder nogle timer, inden den er klar til at flyve.

Et rovdyr er den stadig - nu går det ud over alle flyvende insekter i en overkommelig størrelse - selv hvepse. Kig efter den eller en anden art guldsmed, og du vil se, at den er en overlegen flyver. Dens øjne består af cirka 30.000 små øjne. De sidder tæt ved siden af hinanden og kan bruges som ét øje.

Libellen tilhører arten guldsmede, og det er en ældgammel art - slægtninge til den blå libel findes i 350 millioner år gamle geologiske fund. Man må sige, at konstruktionen har vist sig effektiv!

 

Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent printvenlig fil