Bjergvipstjert
Vi har Bjergvipstjerter i vores kommune - til trods for, at det er småt med bjerge. Navnet har den sikkert fået, fordi de vandløb, den træffes ved, minder om bjergstrømme: Rask strøm som løber mellem sten og over sten. Den er ret sjælden - vi har kun 400-500 par i landet.
Det var så forklaringen på første halvdel af fuglens navn - hvor kommer så "vipstjert" fra! Den vipper hele tiden med stjerten - altså halen. Akkurat som dens fætter Hvid Vipstjert, som du sikkert har set.
Her i kommunen har vi flere åer og bække af den slags, som Bjergvipstjerten godt kan lide - Gammelby Mølleå, Skærup Å og Øsdal Bæk. Den søger sin føde i form af insekter ved vandet - dels på bredden, dels i det lave vand, idet den løber hurtigt omkring under ustandselig vippen med halen. Det er også her den yngler. Meget ofte i stensætninger ved dambrug eller vandmøller - i mangel af omgivelserne ved de "rigtige" bjergstrømme.
Bjergvipstjerten ruger også gerne i kasser beregnet på Hvid Vipstjert. Det er en god idé at hænge kassen op under en bro.
Nogle Bjergvipstjerter bliver i Danmark om vinteren, f.eks. dem der lever ved kilderne ved Rold Skov. Kildevandet har samme temperatur året rundt, og her er der altid føde at finde. Andre trækker sydpå i Europa om vinteren.
De fleste danske åer blev desværre gravet ud til kanaler for at blive effektive til at afvande de dyrkede marker. I mange år så man stort på vandløbene som levesteder for fugle, insekter, pattedyr, fisk og planter. Det skete også med Spang Å, men kun i ringe omfang med Gammelby Mølleå. Vi kan glæde os over denne, faktisk udanske å!
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup