Råge
”Ravn er fager, når råge ej er hos”, sagde man i gamle dage, og det kan vist kun betyde, at selv den grimme råge er kønnere end ravnen. Men er det nu så slemt! Man kan nok ikke se det på fotoet, men fjerene på vingerne changerer i flotte farver, når lyset falder rigtigt.
Vi ser rågen gå og pirke i midterrabatten, når vi kører ud ad Strandvejen. Hvad den finder der, forbliver et mysterium. Men på fotoet har den fundet et agern ude ved Trinity. Netop frø, men også orme og insekter er dens hovedføde.
Den bygger reder i kolonier – vi har én i Hannerup Skov. I det hele taget er rågerne selskabelige - man ser dem søge føde på marker, sportspladser og på golfbanen i store flokke, og de overnatter også sammen. Det giver tryghed og sikkerhed.
Den danske bestand af råger menes at være på 40-50.000 par, og den er almindelig i et bælte mellem Danmark i nord og Frankrig i syd - og bæltet strækker sig gennem Asien og helt over til Stillehavet.
Rågen irriterer en del mennesker med sin ”ru stemme”, men den er jo alligevel hyggelig at have gående i byen. Og så smager ungerne godt. Hvis du kender en jæger, der deltager i forårsreguleringen af rågeunger – og som vil flå ungerne for dig – ja, så venter der et herligt måltid!
Man kan tage fejl af råge og sortkrage, men rågen er nem at kende på den nøgne næbrod. Ravnen er også sort, men noget større, og den ses ikke i store flokke.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup