Musvåge
Her ser du en musvåge på vej mod sydvest. Det er oktober, og den vil til mildere egne inden den danske vinter - måske til Holland, Belgien eller Frankrig.
Andre musvåger vælger at stå vinteren igennem herhjemme - det er ofte de ældre fugle. Der er fordele ved begge strategier. Hvis der bliver hård vinter med et tykt snelag, dør mange musvåger af sult, for musene holder sig til deres gange helt nede ved jorden. Risikoen for sultedød er minimal i Vesteuropa. Hvis det bliver en mild vinter, er der den store fordel ved at blive i Danmark, at man overlever og kan sætte sig på de gode jagtrevirer, inden udlandsmusvågerne er retur.
Musvågen på fotoet er af en lys, brun type. Andre er helt mørkebrune, og atter andre har meget hvidt i fjerdragten - både på bryst og skuldre. Som for mange andre rovfugle er hunnen størst, større end en krage.
Man ser tit musvåger sidde på pæle ved motorvejene. De venter på bytte, mest mus, men også firben og større insekter, som er nemme at se på de kortklippede rabatter. Men de æder også dyr dræbt i trafikken.
Musvågen bygger sin rede i et højt træ i skoven, ofte i udkanten nær de marker, hvor den finder føden. I foråret ser man musvågen svæve rundt i cirkler - båret af varme, opstigende luftstrømme, og man hører dens mjavende skrig. Den markerer sit yngle territorium. Dejligt at opleve!
Landbrugets udvikling med de store korn-, raps- og majsmarker er til ugunst for musvågen, for her kan den ikke finde føde. Det opvejes dog af, at det i mange år har været forbudt at skyde musvåger. Du kan se musvåger mange steder i kommunen - på Fælleden, Trelde Næs, ved Elbodalen - foruden altså ved motorvejene, som vi har mere end rigeligt af i kommunen!
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup