Mink
Lidt brutalt sagt er en den bedste mink en død mink! Baggrunden er de skader, den invasive art mink gør på vores danske arter af fugle, gnavere og padder.
Vi taler ikke om mink i Amerika, hvor den hører hjemme, men om vildtlevende mink i den danske natur. De er efterkommere efter mink, som er sluppet ud ved uheld, eller som aktivister har lukket ud af minkfarme i den hensigt at "befri dyrene"! Uden tanke på de skader på vores dyreliv, der er resultatet. Måske er aktivister et for pænt ord - terrorister er mere dækkende.
Minken jager i vandkanten og tager lige så gerne vandfugle som fisk og padder. Vores ænder, gæs, lappedykkere m.fl. har ikke en chance over for minken, for dens jagtteknik er dem ukendt. Ingen danske rovdyr jager som minken. Odderen kommer tættest på vandsiden, men den lever stort set udelukkende af fisk. På landsiden kommer ilderen tættest på minken, men den tager stort set aldrig fisk og svømmer ikke ud til vandfugles reder - det går mest ud over mosegrise og padder. Alle tre, mink – odder – ilder, er dyr i mårfamilien.
Naturstyrelsen har indledt en indsats for at komme minken til livs, idet man i første omgang har koncentreret sig om 20 områder. Men der er masser af mink også andre steder, og hvor der bliver sat fælder ud, er der ofte overraskende store fangster. Staten har været alt for længe om at komme i gang med at bekæmpe mink, og nu mener Naturstyrelsen, at det er umuligt at udrydde den. Det har man lært af, for indsatsen for at bekæmpe den ligeledes invasive art, mårhund, er noget mere håndfast.
Mink er ikke svær at fange i fælder - og selv om vi næppe helt kan udrydde vildtlevende mink i den danske natur, kan vi decimere bestanden kraftigt, hvis lokale kræfter slår sig sammen.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Foto: Leif Ørgaard og tekst: Ole Klottrup