Marsvin
Pudsigt nok hedder vores Lillebælt-hval det samme som den lille gnaver af sydamerikansk herkomst, som mange børn har som kæledyr: Marsvin.
Nu drejer det sig om hvalen, og det vil være lidt flovt for dig, hvis du som fredericianer aldrig har set et marsvin! Lillebælt siges at være et af de farvande i verden, hvor der er størst trafik af marsvin, især om sommeren. Gå op på skrænten over Østerstrand en vindstille sommerdag, hvor Lillebælt ligger blank. Kig ud over vandet – tag evt. en kikkert med. Hvis du har kigget i over en halv time uden at se et marsvin, trænger du muligvis til nye briller. Marsvinene er besindige dyr; de hopper og springer ikke lige som de letsindige, sydlandske delfiner. Derfor kan det være svært at se dem, hvis der er selv små bølger.
Siden tidernes morgen har Lillebælt været en hovedvej for marsvinene. Og marsvinsjægerne i Middelfart drev gennem hundredvis af år en storstilet jagt på de små hvaler. De drev dem ind i Gamborg Fjord og havde så let ved at slå dem ihjel. Formålet var at udvinde olie til lamperne i de små hjem og også til gadebelysningen i Middelfart. Man kender vedtægterne for marsvinsjægernes lav så langt tilbage som til 1593, men lavet har sikkert eksisteret meget længere. Det blev opløst i 1898 – der var ikke længere efterspørgsel efter marsvinsolien. Der er altså gode grunde til, at Middelfart har et marsvin i sit byvåben. Ganske vist springer det, og her er fantasien løbet af med kunstneren. Når man ser et marsvin, er det som på fotoet.
Marsvinene følger ofte fiskestimer, og når man kan få øje på en masse måger, der kaster sig ned mod vandet, er det ofte marsvinenes jagt, der har drevet fiskene op til overfladen. Det er spændende at være i en båd midt i det hele. Både måger og marsvin mister al skyhed i jagtens iver og kommer helt tæt på båden.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup