Krondyr
De små spor til venstre kender de fleste - det er rådyrspor. Og dem er der mange af; vi finder dem på Fredericia Vold og i kommunens skove. De store spor mener to erfarne jægere er af krondyr.Kronhjorten, dvs. hannen, er vores største landlevende pattedyr med et vægt på et godt stykke over 200 kg. Hunnen kaldes en hind, og den er noget mindre. Det lille rådyr vejer 20-30 kg.
Har vi mon virkelig krondyr her i vores kommune? I brunsttiden strejfer de unge hjorte omkring i håbet om at kunne samle sig en flok hinder i et harem. Og på dens hjemegn i Midtjylland er der måske ikke så meget at gøre - en ældre, stor og stærk hjort har fuld kontrol over sit harem, og den unge hjort har ikke en chance. Så den drager ud i verden.
Krondyr undslipper af og til fra hjortefarme, hvor de holdes for kødets skyld. Og det kan også være forklaringen på de spor, vi her i efteråret fotograferede i en råstofgrav i Gl. Pjedsted. Dvs. netop i brunsttiden, hvor der under alle omstændigheder strejfes mest.
For nogle år siden var der en rudel i Treldeskovene - en rudel er en lille flok og bruges mest om hjortedyr. Ved den lejlighed skrev vi et læserbrev i Fredericia Dagblad: "Skyd hjorten før din nabo!" Og hensigten var selvsagt, at jægerne tværtimod skulle stoppe lidt op og tænke sig om i stedet for straks at udnytte chancen til at få sig en saftig dyreryg. For kunne det ikke være herligt med en bestand af krondyr i Treldeskovene og et flot syn med græssende krondyr på Fælleden.
Vi ved ikke, hvordan det gik krondyrene, men der vil utvivlsomt komme nye dyr til fra de stadig større bestande i Midt- og Vestjylland. Men for at når frem til Treldeskovene - eller til Elbodalen - skal de have heldet med sig. Tænk på vores mange motorveje og jernbaner. Vi har forsøgt at få Vejdirektoratet til at bygge en faunabro over Fredericia-Kolding motorvejen, så dyrelivet kan passere gennem Elbodalen, men indtil videre uden held.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup