Grågås
Måske har du som barn fået læst op af "Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige" af Selma Lagerlöf - han fløj på en grågås, og vores egen H. C. Andersen har i eventyret ”Springfyrene” ladet en gås, en græshoppe og en loppe springe om kap om prinsessens hånd. Gåsen vandt.
Der er meget at fortælle om grågåsen og dens meget nære slægtning, vores tamme gås. Ud over historier også legender som den om Morten Bisp, der følte sig forrådt af de vagtsomme gæs og derfor dekreterede, at de skal spises om aftenen den 10. november. Prøv at slå mortens aften op!
Hen på efteråret samles grågæssene i store flokke for at drage sydpå til lunere vejr og større spisekamre. Af og til kan man se dem på himlen over Fredericia i de V-formede kiler. Formationen sparer kræfter; den giver mindre luftmodstand, og den udmattende plads forrest går da også på skift. Man mener desuden, at V-formationen letter gæssenes indbyrdes kontakt, idet de har let ved at se hinanden. Måske er det også for at holde kontakt, at de ustandselig bruger stemmen på trækket. Man hører dem ofte længe før, man får øje på dem.
Mange af vores grågæs trækker helt ned til de store Donana-vådeområder i det sydvestligste Spanien, men med de mildere vintre bliver mange i marsken og drager først videre, hvis vi får frost.
Det er en stor fugl. Den kan veje 3-4 kg og har et vingefang på op mod 180 cm. Parrene holder normalt sammen for livet - sammenlign med gråandeorgierne i voldgraven!
Vi har ynglende grågæs flere steder i vores kommune - flest i de naturgenoprettede områder i Egeskov og Bøgeskov. Og i sommerhalvåret ser man dem hyppigt græsse på engene i Bøgeskov og også lige neden for kirken i Egeskov.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup
Hent som printvenlig pdf