Men det er ikke slut med sprogforbistringen, for en dompap er blevet en betegnelse for en ikke alt for intelligent person på grund af udtaleligheden mellem "dom" og "dum". Og så er der ikke langt til "paphoved"!

Men fuglen er ikke dum; den klarer sig fint i sit vældige område, der strækker sig fra Europa over Asien til Japan.

Fuglen på fotoet er en han - hunnen er beige på brystet. Og om det er en stor eller en lille dompap, står hen i det uvisse, for de er svære at kende fra hinanden. Dompappen indvandrede til Danmark i 1930´erne - nogle kom fra øst - stor dompap - og andre kom fra syd - lille dompap. Og om vinteren får vi suppleret vores bestand af fugle nord- og østfra.

Af og til kommer der store flokke om vinteren, og for nogle år siden overraskede de fuglekiggerne ved at have et fløjt meget anderledes end det blide, velkendte fløjt. De tilrejsende fugle sagdes at lyde som trutteri i en legetøjstrompet - man mente, at de kom fra fjerne egne i Asien.

Dompappen kan træffes mange steder i kommunen - den foretrækker blandskov, altså skov med såvel løv-som nåletræer. Føden er bær, knopper, frø samt insekter i yngletiden, og den tager gerne solsikkekerner på foderbrættet.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf