Aborre
Her har du Aborren - en af søens og den større ås rovfisk. Den til højre er i en alvorlig knibe i en Toppet Lappedykkers næb.
Forestil dig, at aborren står mellem vandplanter i søen - den er så næsten umulig at få øje på takket være rygstriberne. Og den intetanende skalle eller løje når ikke at flygte. Andre gange jager aborrerne i små flokke, og når man ser småfisk springe ud af vandet, er det ofte, fordi de forsøger at slippe fra en flok aborrer. I den situation er aborrerne selv sårbare over for angreb af gedde, lappedykker, skarv og odder.
Aborren jager ved hjælp af synet, så den har det ikke nemt med det uklare vand i Rands Fjord eller Spang Å, hvor fisken på fotoet er fanget. Nu føres spildevandet fra landsbyerne heldigvis til rensningsanlægget ved Røde Banke, men tidligere havde landsbyerne selv deres små og ikke ret effektive rensningsanlæg. Vandet i sø og å blev forurenet, og også udsivning af gødningsstoffer fra landbruget bidrog - og bidrager stadig. Den megen næring lagret i bundens sand og slam giver opvækst af alger, der gør vandet uklart.
Aborren er langsomt voksende - specielt i uklart vand, hvor det kan knibe med at finde føden. En aborre på 40 cm kan være ti år gammel - tænk på det, inden du tager for mange med hjem til køkkenet! En aborre på over 50 cm er sjælden og formentlig utænkelig i Rands Fjord.
Læg mærke til aborrens rygfinne. Den har nogle meget spidse pigge, men dens fjender har lært sig altid at sluge aborren med hovedet først, for så lægger piggene sig ned. Den toppede lappedykker på fotoet gav aborren til sin store unge, og det kneb, men til sidst lykkedes det at få aborren vendt, så den kunne sluges uden at få pigge i halsen.
Det ligger i luften, at sådan skal det gøres.
Ud over i Rands Fjord og Spang Å er der også aborrer i voldgravene.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Tekst og foto: Ole Klottrup