Bøgetræerne havde båret rigeligt med bog, og selv om de hjemlige mejser, musvitter og bogfinker gjorde, hvad de kunne, var der alligevel rigeligt med føde. Dog ikke til så længe, for kvækerfinkerne var der i tusindvis, måske titusindvis.

Kvækerfinken hører hjemme i det nordlige Norge, Sverige, Finland, Rusland og Sibirien helt til Stillehavet. De skandinaviske kvækerfinker kan om vinteren træffes i det meste af det øvrige Europa. Men i år med rig produktion af bog i vores skove overvintrer en stor del af de skandinaviske fugle i Danmark. Og det går så fra skov til skov alt efter som der bliver spist op.

Kvækerfinken yngler i birke- og nåleskove i fjeldområder, hvor den finder frø og insekter, bl.a. sommerfuglelarver og biller. Om vinteren lever den af frø og søger især føde i bøgeskove. Hvis skovbunden er dækket af sne, og det derfor er svært at finde føden, søger den ind til foderbrættet i haverne, og måske har du også haft besøg af den.

Vi ser altså kun kvækerfinken på træk og som vintergæst. Antallet svinger meget fra år til år alt efter antallet af unger sommeren før og mængden af bog i vores skove. Og hvis du er så heldig at være i skoven på Trelde Næs eller i en anden af kommunens skove, når kvækerfinkerne er på besøg, får du noget af en oplevelse på en årstid, hvor det ellers er meget stille i vores skove.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf