De rødlige lag øverst på klinten er aflejringer fra en sø i en mellemistid, hvor der var lige så varmt som i dag. Isen har skubbet aflejringerne rundt, så de ikke længere ligger vandret. På fotoet ser du professor Bent Odgaard.

Man har kun kendt til tre mellemistider, og den periode, som jordlagene stammer fra, har hidtil være ukendt. Der er tale om meget sjældne jordlag, og det forklarer, hvorfor mellemistiden først er opdaget nu. I vores nabolande har man ikke fundet aflejringer, der stammer fra samme tid.

Pollenanalyser viser, at der dengang for godt 340.000 år siden voksede nåleskove med lærk - et træ, som ikke findes naturligt i Danmark i dag. Der var tale om fastlandsklima med varme somre og kolde vintre.

Pollen går normalt hurtigt til grunde. Men her er pollen landet i en sø, de er sunket til bunds og er blevet dækket med aflejringer. De er blevet bevaret i de mange tusinde år, fordi de har ligget i et miljø uden ilt. Men så kom der en professor.

Og en anden professor spekulerer nu på, om fortidsjægere fulgte den tilbagetrækkende isrand i den ene eller den anden mellemistid på jagt efter mammutter - de uddøde elefanter - eller andre af de kæmpestore pattedyr, der strejfede om i hine tider. Og kunne man mon finde deres stenredskaber på Trelde Næs! Vi er så langt tilbage, at vores egen race endnu ikke var indvandret til det, der nu er Europa. Vi er på neandertalernes tid eller før. God jagt!


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst: Ole Klottrup Foto: Petr Kuneš

Hent som printvenlig pdf