Den art, der er flest af i dag - i eftersommeren helt op til 10 millioner. Mens antallet af gråspurve og sanglærker er styrtdykket.

Hvilke forhold i vores samfund afspejler denne udvikling?

Før i tiden pløjede landmanden med hesteforspand, og skulle han til byen, blev en hest spændt for vognen - eller for kanen om vinteren. Gråspurvene fandt spildkorn fra fodringen af dyrene , og selv i hestepærerne var der føde i form af ufordøjede korn fra hestefoderet. Og mange af markerne var græsmarker med græssende køer. Et godt sted at bygge rede for lærken, og så var der masser af føde - insekter og frø.


I dag er heste noget, hestepigerne muntrer sig med. Og de fleste køer er nu på stald hele året - det er det mest rationelle for landmanden. Nu dækker korn-, raps- og majsmarker det ganske land - her kan sanglærken ikke trives. Og de mange af de insekter, den skal leve af, sprøjter landmanden væk.

Solsorte sang var noget, man nød i skoven eller i parken. Men fra 1960´erne bredte villakvarterene sig om byerne og dækker nu kolossale områder. Og her er der masser af redemuligheder for solsorten og fine græs-plæner med kort græs, hvor det er let af finde orm. Solsorten blev en parcelhuskvarter-fugl!

Enhver kender en solsort! Men har du lagt mærke til, at de fleste i haven om vinteren er de sorte hanner med gult næb, mens der er ingen eller ganske få af de brune hunner? Mange solsortehunner er trækfugle - de drager sydvestpå til lunere egne, når vinteren nærmer sig. Men ingen bemærker solsortetræk, for det sker om natten.

Forresten - er der nogen fugl, der synger smukkere end solsorten!


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf