Den lever i smådamme med rørskov og pilekrat, og så snart en fare nærmer sig - f.eks. dig - for-svinder den lydløst ind mellem planterne. Det er aldrig lykkedes for mig at få et foto af den i naturen. Men nogle fugle, som lever nær mennesker, har fået en vis tillid til os. Den på billedet gik omkring på græsplænen ved dammene i Hannerup, og du kan også se den ved voldgravene.

Blishønen ligner den lidt, men de grønne ben og den røde næbrod er ikke til at tage fejl af - heller ikke struthalen. Og når den svømmer, nikker den i takt. Føden er orme og smådyr, frugter og frø.

Den grønbenede rørhøne får mange unger, men der er også et stort tab. Gedder, mink, måger og andre marodører tager for sig. Jeg har set måger udrydde et helt kuld i løbet af få sekunder. Den lille familie havde vovet sig frem ved et af fodringsstederne ved voldgraven for at få lidt brød. Det skulle den ikke have gjort.

Danmark ligger nordligst i den grønbenede rørhønes udbredelsesområde, og den er først kommet til landet i 1860-erne. De fleste bliver her i milde vintre, men drager mod sydvest, hvis vinteren strenges.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf