De fleste af vores muslinger lever i saltvand, men der er en del arter i ferskvand - foruden flere arter dammuslinger, også flere arter malermuslinger samt den invasive art vandremuslingen.

Dammuslingen lever i søer og langsomt flydende å-løb. Her ligger den på bunden og suger til sig af vand og mudder og filtrerer føden fra, alger og andre små organiske partikler. Samtidig optager den ilt fra vandet.

Det stille liv omfatter også formeringen, der dog ellers kan få de fleste andre arter op på mærkerne! Hannen sender sin sæd ud i vandet, og når hunnerne suger føde til sig, får de også noget af sæden ind. På den måde bliver deres æg befrugtet.

Larverne lever på hunmuslingens ydre gæller til om foråret. Derefter er de afhængige af fisk, der søger føde på bunden - de hægter sig på fiskens finner med nogle små kroge, der sidder på deres skaller. Det varer kun nogle uger, men på den måde bliver de spredt og lever derefter deres rolige liv på bunden af søen eller åen.

I starten af artiklen blev vandremuslingen nævnt. Den stammer oprindelig fra det sydlige Rusland, men har spredt sig med fiskegrej, både etc., som er blevet flyttet til andre vande. Som en af de få ferskvandsmuslinger har den tråde - som blåmuslingen i saltvand - der gør, at den kan sætte sig fast på sten, men også på dammuslingens skaller og dermed forhindre den i at suge føde ind. Den udgør dermed en fare vores danske muslinger, og den er også af andre grunde uønsket.


Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen:
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia

Tekst og foto: Ole Klottrup

Hent som printvenlig pdf