Nyhed

Beskyttet naturområde ved Egeskov Kirke drænet

Egeskov Kirke ejer et beskyttet naturområde med våd eng, som nu er drænet

Menighedsrådet har været af den opfattelse, at det var et lidt vådt område, så det nok var en god ide at få det drænet.

Imidlertid er det et beskyttet naturområde. Endda et af den slags områder, der er ganske få tilbage af i Danmark. En våd eng med rig vegetation, insekter, padder, snoge og firben.

Vi har kontaktet Fredericia Kommune. Der er så to muligheder. Kommunen kan godkende dræningen eller kræve, at området bringes tilbage til den tilstand, det var i før indgrebet.

Hvis det første sker, anker vi afgørelsen.

Det kedelige i denne sag er ikke, at menighedsrådet i god mening vil skabe bedre forhold uden for deres egen dør. Det kedelige er, at menighedsrådet tilsyneladende slet ikke er klar over og kan værdsætte den naturrigdom det ejer, og heller ikke ved, at de har foranlediget noget, som måske slet ikke er tilladt.

Du kan se billeder med dyr og vækster fra før dræningen her.